교황 레오 10세에게 그리스도인의 자유에 관하여.1520.

[이바울]

루터: Om et kristenmenneskes frihed. (martinluther.dk)

Luther: Om et kristenmenneskes frihed.

루터: Om et kristenmenneskes frihed. 

---

인홀드:

Åbent brev til pave Leo den tiende. (1학년)

Fortale (tysk)

For det første. To modsætninger.

For det andet. Legeme og sjæl.

For det tredje. Legemlige brøst når ikke Ind til sjælen.

For det fjerde. Klæder, spise, drikke, valfarter Gør intet fra eller til.

For det femte. Sjælen lever af Guds ord.

For det sjette. Fortvivlelse/tro입니다.

For det syvende. Troen gør from.

For det ottende. 사랑 anden brug.

For det niende. Tror du, så har du.

For det tiende. Ordets og sjælens sammenknytning.

For det elfte. Sammenligning mellem at tro på et menneske og at tro på Gud.

For det tolvte. Kristus som sjælens brud. 커뮤니카티오 이디오마툼.

For det trettende. Ved det første bud (troen) Opfyldes alle de Andre.

For det fjortende. Kristus som førstefødt, Præst og konge.

For det femtende. De kristne som konger.

For det sekstende. De kristne som præster.

For det syttende. Om det almindelige og det særlige præstedømme.

det attende를 위해. Om den rette prædiken. 뎃 살리게 바이트.

For det nittende. Det ydre menneske. 덴 크리스네 som træl.

For det tyvende. (Legemet skal betvinges)

For det én og tyvende. Gerningernes hensigt Må ikke være at blive retfærdiggjort.

For det to og tyvende. Den kristnes gerninger er som Adams gerninger i paradis, eller som en indviet biskops biskoppelige 게르닝거.

For det tre og tyvende. En god mand gør gode 게르닝거.

For det fire og tyvende. Den ondes fejl er vantroen.

For det fem og tyvende. De falske gode gerninger.

For det seks og tyvende. Gerningerne mod næsten. 크리스티 프리 gerninger.

For det syv og tyvende. Den kristnes frie gerninger.

For det otte og tyvende. Eksempler på frie gerninger, Maria, Paulus, Kristus, præsters og munkes gerninger.

For det ni og tyvende. De kirkelige gerninger; Ko Kristen dække over sin næste.

For det tredivte. Troen hæver den kristne til 하느님; Kærligheden sender ham ned til næsten.
 

Erlangerudgaven 53.41.

Weimar udgaven 7.3

1 편지 교황 레오 10세에게 그리스도인의 자유에 관하여.1520.	Sendebrev til pave Leo X. Om et kristen menneskes frihed.
2 개 대부 레오니의 지극히 거룩한 분께. Czehenden. Bapst at Rome all selickeyt ynn Christo Jhesu 우리 주 아멘.	Den allerhelligste fader i Gud, Leo den Tiende, pave i Rom, tilønskes 주님 앞에서 크리스투스 예수(Kristus Jesus)를 찬양했습니다. 아멘.
3 개 아버지 하나님 안에서 지극히 거룩합니다. 그것은 강제합니다 나는 곤경에 처해 있었고 다툼을 일으켰으며, 그 가운데서 많은 야만인들과 함께 있었다. 이 시기부터 3년째까지, 수시로 너를 돌보기 위해 그리고 당신의 기억. 네, 당신만 그렇다고 생각하기 때문입니다 이 싸움의 우두머리: 어쩔 수 없구나, 너의 끊임없는 기념하기 위해.	Allerhelligste fader i Gud! Det stridsspørgsmål, som på dette tidspunkt nu er Standende på tredje år mellem mig og visse forvirrede mennesker, Tbinger mig til ind imellem at vende mine øjne og mine tanker mod 파다. Ja, eftersom du anses for at være den eneste hovedgenstand i Denne strid, så kan jeg ikke lade være med ustandseligt at Tænke på dig.
4 개 그렇다면, 비록 내가 비기독교인에 대해 들은 적이 있지만, 아첨꾼, 아무 이유도 없이 내가 동요하기 때문에, 당신의 비방과 심판에 대한 기독교의 자유로운 화해로 내 경우: 나는 이런 식으로 용기를 잃은 적이 한 번도 없다. 내가 온 힘을 다해 너와 너를 도울 수 없을 것이다. 항상 최선을 다하고, 부지런하고 다정하게 기도는 내가 좋아하는 만큼 하나님께 구했다.	For endskønt jeg har set mig nødsaget til, på grund Af nogle ukristelige smigrere, som uden nogen begrundelse har drevet hetz imod mig, i min sag at beråbe mig på et kristeligt frit koncil For din stol og dommersæde, så har jeg dog endnu ikke gjort mit sind så fremmed fra dig, at jeg ikke af alle mine kræfter Ønsker dig og din romerske stol det bedste og med flittig bøn af hjertet hos Gud har søgt så meget, jeg formåede.
5 개 지금까지 익숙했던 것은 사실입니다. 당신 이름의 위대함과 위대함, 그리고 스스로를 억압할 수 있는 권세 거의 조심하려고 노력했고 바람에 대한 furgenum이었습니다. 하지만 내가 주목하지 않는 것은 단 하나, 그 이유는 내가 당신에게 다시 편지를 쓰기 때문입니다. 즉, 나는 나(E42)가 어떻게 말했는지, 그리고 내가 잘못 해석되었는지에 주목한다. 나도 너를 살려 두지 않았을 것이다.	Sandt er det, at jeg har taget mig for helt at foragte og gendrive Dem, der hidtil har anstrengt sig for at true med dit navn og din magt. Men nu er der kommet noget frem, som jeg ikke tør foragte, noget, Der også er grunden til, at jeg igen skriver til dig; det er nemlig, At jeg mærker, hvordan jeg bliver bagtalt og det bliver dårligt Udlagt om mig, at jeg ikke skulle have skånet din person.
6 개 하지만 저는 그것에 대해 자유롭고 공개적이기를 원합니다. 고백하건대, 나는 다른 어떤 것도 알지 못하오니, 왜냐하면 내가 당신의 사람을 볼 때마다, 나는 항상 내가 가장 정직하고 (W4) 가장 좋은 말을 했다고 생각했습니다. 그리고 만약 제가 그 일을 전혀 하지 않았다면, 저 혼자서도 그 어떤 일도 할 수 없었을 것입니다 원고의 판단을 충분히 자백해야 할 것입니다. 차라리 내 죄악을 말하고 사악함이 반박을 노래하고, 나의 비난받을 말을 철회할 것이다. 내가 너를 바벨론의 다니엘이라 불렀고, 너의 무죄함을 부른 것처럼, 그러니 부지런히 악당 실베스트룸을 보호하라. 그것을 읽는 사람은 누구나 유동적으로 튀어 나올 수 있습니다.	Men jeg vil fri og offentlige bekende, at jeg ikke er mig andet bevidst, End at så ofte jeg har tænkt på din person, har jeg altid Sagt det mest ærbødige og bedste om dig. Og hvis jeg ved en Eller anden lejlighed ikke havde gjort det, kunne jeg selv på ingen Måde rose det, men måtte med en fuld bekendelse bekræfte Mine klageres dom over mig, og ville intet ønske mere end at sige Det modsatte af denne bespottelse og ondskab fra min side, og at jeg kunne genkalde mit strafbare ord. Jeg har kaldt dig en Daniel i Babylon, og ligesom Jeg på den måde flittigt har beskyttet din uskyld overfor skændere som Sylvester, sådan kan enhver, der læser det, forstå Det til overflod.
7 개 그것은 당신의 냄새와 당신의 좋은 것입니다 전 세계의 많은 학자들에 의해 전 세계에 걸쳐 생명의 이름 어떤 사람이 그것을 교활하게 건드릴 수 있으니 더 잘 칭찬할 것입니다. 그는 키가 얼마나 큰지 좋아합니다.	Dit rygte og omtalen af die gode levned er jo berømt i hele Verden, herligere og bedre priset af mange højlærde, end at Nogen kan antaste det med list, så kan han være så stor, 한빌.
8 개 나는 그렇게 어리석지 않다. 모든 사람이 찬양하는 자만 공격하라. 나는 항상 그렇게 할 수 있는 수단을 가지고 있다 그리고 이제부터 모든 사람을 위한 니트를 만지고 싶어합니다. 화가 나서 울부짖는다. 나는 내가 가진 다른 죄에 대해 마음이 편치 않다. 나는 내 눈에 들보가 있는 것을 압니다 (누가복음 6:41f). 간음한 여자에게 첫 번째 돌을 놓는 첫 번째 사람이 될 수는 없습니다 (요한 8,7).	Jeg er ikke så naragtig, at jeg kun angriber den, som enhver 로저; Desforuden har jeg altid haft den skik og vil også fremover Have det, at jeg heller ikke antaster dem, som iøvrigt i enhvers Øjne har et dårligt ry. Jeg glæder mig ikke over de Andres synder, fordi jeg godt véd, at også jeg har en bjælke I øjet, og bestemt ikke kan være den, der kaster den første Sten på ægteskabsbrydersken.
아홉째 날카롭게 공격했을지도 모르지만, 평범하고, 비기독교적인 교리를 다루고, 내 적들을 물어뜯는 것 그들의 악한 삶 때문이 아니라, 그들의 비기독교적인 교리 때문입니다. 그리고 보호를 위해.	Jeg har godt nok skarpt, men i al almindelighed, angrebet nogle ukristelige Lærdomme, og været bidsk mod mine modstandere, ikke på Grund af deres onde levned, men på grund af deres ukristelige lære og for at forsvare mig selv.
제10회 윌치 날 후회하지도 않아 저도 아주 부지런하고 날카롭게 그것을 마음속으로 받아들였습니다 어떤 사람들은 나에게 똑같이 해석하듯이 보이지 않는 채로 남아 있습니다. 그래서 나는 여기 있습니다 그리스도 예리한 성실함으로 적들의 이름을 거명하는 모범적인 사람: 뱀(마 23,33), 글라이스너(v15f), 눈먼 (17,24,26절), 마귀의 자식들(요한 8,44)과 마굼 성 바오로는 어린아이라고 불린다 악과 속임수로 가득 찬 마귀 (사도행전 13:10), 그리고 여러 거짓 사도들(E43) 개들을 꾸짖으시고(빌 3:2), 속이는 자들을 꾸짖으신다(댧) (갈 1:10) 그리고 하나님의 말씀의 선구자, 갈 1:7).	Dette angrer jeg slet ikke. Jeg har endog sat mig for at forblive i En sådan ivrighed og skarphed, uanset hvordan nogle udlægger 뎃 옴 미그; fordi i det stykke har jeg Kristi eksempel, han, der også I skarp iver kaldte sine modstandere 'øgleunger', 'hyklere', 'blinde', 'Djævelens børn'. Og Paulus kalder mageren et djævelens Barn, som er fuld af ondskab og bedrag, og nogle falske apostle kalder han hunde, bedragere og fordrejere af Guds ord.
11분 부드럽고 부드러운 귀가 그들은 또한 아무도 없었다고 말해야 한다 Sanct Paulus처럼 무섭고 참을성이 없습니다. 그리고 누가 더 물어뜯는 사람 예언자들은? 그러나 우리 시대에 우리의 귀는 훨씬 부드럽고 부드럽습니다 유독한 아첨꾼들의 사람들에 의해, 우리는 모든 일에서 칭찬을 받지 못하고, 물어뜯으라고 부르짖습니다.	Hvis de bløde sarte ører havde hørt sådan Noget, ville de vel også have sagt, at ingen var så bidsk og utålmodig som Paulus. Og hvem er mere bidsk end profeterne? 남자 i Vore dage er vore ører blevet så sarte og bløde, på Grund af de mange skadelige smigrere, at vi, så snart vi ikke får ros for alle ting, skriger op om, at man er bidsk;
12 그러는 동안, 우리가 그렇게 하는 동안, 진리는 우리는 그것에 저항하지 말고, 허구로 그것으로부터 자유로워지도록 합시다 물림, 조급함 및 정숙하지 않음의 원인. 무엇 그러나 소금이 날카롭게 씹히지 않는다면 무엇을해야합니까? 의 최첨단은 무엇이어야합니까? 칼이 날카롭지 않다면? 선지자는 이렇게 말합니다. 그 위에 하나님의 계명을 행하는 사람은 예표가 있고, 너무 많은 척을 한다 (렘 48:10).	og fordi vi ikke ellers kan værge os mod sandheden, så Undräger vi os den dog ved at opdigte en beskyldning for bidskhed, utålmodighed og ubeskedenhed. Men hvad skal saltet, hvis de ikke bider skarpt? 흐바드 Skal sværdets æg til for, hvis den ikke er skarp til at skære? Profeten siger dog: Den mand er forbandet, der er efterladende med Guds Bud og udviser for megen skånsel.
13의 이것이 제가 기도하는 것입니다, 거룩하신 레오 신부님, 나는 이 변명을 참고 싶고, 그렇게 될 것이라고 확신한다. 당신의 인격을 거슬러 악을 행한 적이 없는 자를 위하여(W5) 그리고 누가 그렇게 마음을 쓰는지, 누가 당신과 가장 좋은 것을 바라는지, 나는 누군가를 악하게 만들기 위해 누구와도 다투거나 다투고 싶지 않다 그러나 오직 신성한 말씀의 진리를 위해서만 말이다.	Derfor beder jeg om, kære fader Leo, at du vil lade denne min Undskyldning behage dig, og sikkert og vist regne mig for et menneske, Der aldrig nogensinde har foresat sig noget ondt imod din person, og som er sådan sindet imod dig, at han ønsker og under dig det allerbedste, og som heller ikke vil føre strid eller kiv med nogen for hans onde Levneds skyld, men alene for det guddommelige ords sandheds skyld.
14의 모든 일에서 나는 모든 사람을 원합니다 양도하다; 나는 하나님의 말씀을 떠나지 않을 것이고, 떠나고 싶지도 않고, 떠나고 싶지도 않다 예비의. 누군가 내 또 다른 망상을 가지고 있거나 내 글이 다르게 쓰여지고 있습니까? 그는 착각하고 나를 바르게 다스리지 않았다.	I alle ting vil jeg gerne vige for enhver; men Guds ord vil jeg og Tør jeg ikke forlade eller fornægte. Har nogen en anden opfattelse Af mig, eller har nogen forstået mine skrifter anderledes, så Tager han fejl og har ikke forstået mig ret.
15의 하지만 그건 사실이야, 난 방금 만졌어 로마 법원 (Roman Court)이라고 불리는 로마 스투 헬 (Roman Stuhel); 당신도 스스로 하고 싶지만, 지상의 어느 누구도 그렇지 않다고 고백할 필요가 없는데, 왜냐하면 그가 더 나쁘기 때문이다 그리고 그 어느 때보다도 더 부끄러운 것은 조도마, 고모르, 바빌로니아가 없었다 입니다.	Men det er sentt nok, jeg har frisk angrebet den romerske stol, som man kalder det romerske hof; og det må også du, og alle på jorden bekende, at det er værre og skændigere end Sodoma, Gomorra eller Babylon nogensinde har været.
16분 그리고 내가 말할 수 있는 한, 그도 마찬가지다 악의는 저항하거나 도와야 합니다. 모두 의심스럽습니다 아무 이유없이 거기에 있었다. 그런즉 그것이 나를 재촉하였나이다. 로마 교회의 이름과 이름들 전 세계의 가난한 사람들을 속이다 (E44) 속임수를 쓰고 손상; 나는 그것에 대항하여 나 자신을 내려 놓았고, 나의 그리스도인 정신이 내 안에 살아 있는 한.	Og så vidt jeg kan mærke er der fra nu af intet råd Eller hjælp imod dets ondskab. Det er altsammen i det stykke blevet Ovenud fortvivlet og bundløst. Derfor er jeg meget ked af, at man Under dit navn og under skin af romersk kirke bedrog og skadede det stakkels Folk i hele verden; Det har jeg lagt mig imod, og det vil jeg også Fremover lægge mig imod, så længe min kristelige ånd 레버 I mig.
17의 그런 불가능한 일을 겪은 것은 아닙니다 가장 끔찍한 로마어로 뭔가를 성취하기를 바랐습니다 조도마와 바빌로니아, 그 전에 그토록 격렬한 아첨꾼 꺼리는; 그러나 내가 나 자신을 모든 사람의 죄 있는 종으로 알게 하려 함이니라 그리스도인 : 그러므로 그에게 조언하고 경고하는 것이 나의 의무입니다. 그러나 그들은 수가 적었고 피해도 적었다. 로마 수호자.	Ikke, at jeg formaster mig til en så umulig ting eller håber at kunne udrette noget i det allergrueligste römerske Sodoma og Babylon, Især fordi så mange rasende smigrere efterstræber mig; Men jeg bekender mig som en skyldig tjene for ethvert Kristenmenneske; Derfor bør jeg råde og advare dem, at de dog bliver fordærvet I mindre tal og med mindre skade af de romerske ødelæggere.
18의 그렇다면 그것은 결코 당신에게서 빌려오지 않을 것입니다. 로마에서 전 세계로 수년 동안 Vorderben 외에는 아무것도 없었습니다 육신, 영혼, 선, 그리고 모든 악한 것들 중에서 가장 해로운 것들 예가 휩쓸리고 찢어졌습니다. Wilchs alls offentlig 낮에는 모든 사람들이 로마 교회가 만유의 거룩하신 분이 이제는 모든 살인 구덩이 위에 살인 구덩이가 되셨고, (마태 21:13) 한 소년의 집이 모든 소년의 집 위에 있고, 머리와 모든 죄의 영역, 죽음과 습기 전의 영역, 생각조차 할 수 없는 것, 여기서 얼마나 더 많은 사악함이 증가할 수 있겠는가, 설령 최후의 그리스도인 자신이 할 텐데.	For det er jo ikke skjult for dig selv, hvordan der nu i mange år fra Rom er ligesom strømmet ud og brudt ind til hele verden intet Andet end fordærv på legemet, på sjælene, på Gods, og de allerskadeligste eksempler på alle onde tildragelser. Hvilket altsammen åbent ligger for dagen og er enhver bevidst. Derved (더베드) er den romerske kirke, der før var den allerhelligste, nu blevet En morderkule over alle morderkuler, et horehus over alle horehuse, et Overhoved og et rige for al synd, død og fordømmelse, så Man ikke kan forestille sig, hvordan ondskaben kan tage mere til, selv Hvis Antikrist Selv Kom.
19의 한편, 레오 신부님, 이리 가운데 있는 양처럼(마 10:16), 다니엘이 르우엔(단 6,16)과 에스겔과 함께 전갈(에제 2,6)과 함께. 무엇 그토록 많은 야생의 경이로움에 저항할 수 있습니까? 그리고 이미 세 개 이상을 가지고 있는지 여부 4 명의 배운 frumm 추기경; 그런 아래에는 무엇이 있을까요? 무더기?	Imens sidder du, hellige fader Leo, som et får mellem ulve, og som Daniel blandt løverne og med Ezekiel blandt skorpionerne. 흐바드 Kan du alene mand stille op mod så mange vilde uhyrer? Og selv om De have tre eller fire kardinaler med dig, hvad var det blandt en sådan 해제?
20의 그대는 독에 의해 제압되어야 했다. 당신이 물건을 인수하기 전에. 로마와 함께 끝났습니다 스투헬, 하나님의 진노가 그를 쉬지 않고 타락하게 만들었다. 그는 공동의 적이다 콘실리스; 그는 가르침을 받기를 원하지 않고, 개혁되기를 원하지 않으며, 개혁되기를 원하지 않는다. 그의 격렬한 비기독교적 본성(W6); 그래서 그는 성취한다. 그의 어머니인 고대 바빌로니아인들에 대해서는 이렇게 말한다(렘 51:9). 바벨론은 여러 번 치유를 받았고, 바벨론도 치유되지 않았습니다. 그들을 놔주세요.	I ville blive ombragt med gift, før I fik begyndt på at afhjælpe sagerne. Det er ude med den romerske stol, Guds vrede har Ramt den uden ophør. Den er fjendtlig stemt imod de almindelige 콘실러. Den vil ikke lade sig undervise eller reformere, og formår ikke at styre sit rasende ukristelige væsen. Dermed er det opfyldt, som er sagt om dens mor, det gamle Babylon: Vi har brugt mange lægemidler på Babylon, endnu er hun ikke blevet rask, vi vil lade hende fare.
21의 그것은 그대와 추기경들의 것이 될 것이다 (45) 그대가 이 비참함에 저항할 수 있게 하소서. 그러나 질병은 조롱한다 의사, 말, 마차는 카터에게 포기하지 않습니다. 이것은 내가 항상 미안했던 이유, 이 불쌍한 레오, 네가 그대는 지금 교황이 되었으니 그 교황이 되기에 합당할 것이다. 더 나은 시대에 교황이 되십시오. Roman Stuhel은 당신과 당신의 것입니다 그러나 악령은 교황이어야 한다. 바빌론이 통치하는 당신보다 훨씬 더 많을 것입니다.	Det skulle vel være din og kardinalernes opgave, at afværge 덴 재머; Men sygdommen spotter ad lægemidlerne, hest og vogn Savior sig ikke efter kusken. Det er grunden til, at det altid har gjort mig ondt for dig, fromme Leo, at du blev pave i denne tid, du, der dog var værdig til at være pave i en bedre tid. Den romerske stol er ikke dig og dine lige værdig, men den onde ånd skulle være pave, og han regerer sikkert også mere i dette Babylon, end du gør.
22의 오 하나님이여, 그대가 명예 (그들이 부르는 것처럼, 당신의 가장 치명적인 적)에서 수혜자 또는 부계 유산!	O Gud give, at du kunne blive fritaget for den ære (som de kalder Det, dine allerskadeligste fjender) og give dig til at leve som sognepræst eller af din fædrende arv!
23분 진실로, 그러한 명예는 싸야 한다. 유다 샤리엇과 그의 일당들 외에는 아무도 하나님을 거부하지 않습니다 (요한 17,12). 왜냐하면, 말해봐, 네가 무슨 소용이 있겠느냐 교황권은 더 나쁘고 더 의심스러우며, 점점 더 권력과 직함을 강하게 남용하여 국민에게 피해를 입히는 행위 선과 영혼, 죄와 수치, 믿음과 진리. 저해할. 오, 가장 불행한 레오여! 가장 위험한 곳에 앉아있는 당신 스투헬. 진실로 진실을 말하겠다. 왜냐면 내가 너한테 하품을 하고 있으니까.	I sandhed, med en sådan ære skulle billigvis ingen anden æres end Judas Iskariot og hans lige, som Gud har forstødt. For sig mig, hvad nytte er du dog til i pavedømmet, andet end at, Jo værre og mere fortvivlet det er, jo mere og stærkere misbruger Pavedømmet din magt og titel til at beskadige folk på gods og sjæl, til at øge synd og skændsel, til at neddæmpe Troen og sandheden. 오 가장 비참한 레오여! You, som sidder i den allerfarligste 스톨. I sandhed, jeg siger dig sandheden; dig det godt의 jeg를 위해.
24의 그리하여 성 베르나르 그의 교황 에우제니움 로마 Stuhel 이후, 동시에 그는 이미 화가 났지만 여전히 개선의 좋은 희망을 가지고 군림했습니다. 오히려, 우리는 너희를 애도해야 한다, 왜냐하면 이 삼백 년 동안 악의와 전선은 돌이킬 수 없을 정도로 유비핸드에 이르렀다.	Hvis Sankt Bernhard klager til sin pave Eugenius, da den romerske stol Dog regerede i godt håb om bedring, skønt den allerede også På den tid var meget slem, hvor meget mere skal da ikke vi klage Til dig, eftersom ondskaben og fordærvet i disse tre hundrede år Har taget så uimodståelig overhånd.
25분 광대 한 사람들 사이에서 사실이 아닙니까? 로마인에게 천국은 성가시고, 독이 되기 전에, 추악한 것이 아닙니다 마당? 왜냐하면 그는 투르크인들의 악덕과는 거리가 멀기 때문이다: 로마가 한때 천국의 문이었고 지금은 활짝 열려 있습니다. 지옥의 복수, 그리고 슬프게도, 하나님의 진노로 말미암은 그러한 복수. 아무도 가두지 마십시오. 그리고 더 이상 조언이 남아 있지 않습니다. 그들이 로마의 목구멍에서 전진하지 않는다는 것을 경고하고 받아들인다 할 텐데.	Er det ikke sandt, at der under hele himlen ikke findes noget værre, Noget mere giftigt, noget mere fortjent forhadt end det romerske hof? 때문에 Det overgår langt tyrkernes udyder. Er det ikke sandt, at Rom før I tiden var en port til himlen, og nu er et bredt opspærret gab til helvede, og desværre, et sådant gab, som ingen kan lukke, fordi det er under Guds vrede; og at der ikke er andet råd tilbage, end Om vi kunne advare og opholde nogle, så at de ikke bliver slugt af Det romerske gab.
26의 보라, 나의 주 아버지여, 이것이 원인과 운동, 왜 나는 이것 (E46) 역병에 대해 그토록 강경한가 스투헬. 나는 너를 대적하는 사람을 위조하지도 못했기 때문이다 나도 너에게 자비와 자비를 베풀기를 바랐던 사람. 고맙고, 내가 그렇게한다면 최선을 다해 인정받을 수 있습니다 당신의 던전은, 그래요, 당신의 지옥은 신선하고 날카롭기만 한 공격이었습니다.	Se her, min herr fader, det er årsagen og bevæggrunden til, at jeg har stødt så hårdt imod denne pestbefængte stol. For endog har jeg ikke sat mig for at rase imod din person, fordi jeg også har haft det håb, at jeg hos dig kunne fortjene nåde og tak, og blive erkendt som én, der har handlet til dit bedste, eftersom jeg frisk og skarpt har angrebet dit fængsel, ja dit helvede.
27 Denn ichs acht, es wäre dir und vielen Andern gut und (W7) selig, alls, was alle vornunftige, gelehrte Männer wider die allerwusten Unordning deinis unchristlichen Hofs vormochten aufzubringen. Sie thun furwahr ein Werk, das du solltist thun, alle, die solchem Hof nur alls Leid und alls Ubel thun; sie ehren Christum, alle, die den Hof aufs Allermeist zu Schanden machen. Kurzlich, sie sein alle gute Christen, die bose Romisch sein.	For jeg har regnet med, at det ville være godt og saligt for dig og mange andre, alt det, som alle fornuftige, lærde mænd formåede at fremføre imod dit allerafsindigste hofs ukristelige uorden. De øver i sandhed en gerning, som du skulle gøre, alle de, der øver al pine og alt ond mod et sådant hof; de ærer Kristus, alle de, der allermest gør hoffet til skamme. Kort sagt, de, der er dårlige romere, er alle gode kristne.
28 Ich will noch weiter reden. Es wäre mir auch dasselb nie in mein Herz kummen, dass ich wider den Romischen Hof hätte rumoret, oder etwas von ihm disputirt. Denn dieweil ich sahe, dass ihm nit zu helfen, Kost und Mühe vorloren war, habe ich ihn voracht, ein Urlaubsbrief geschenket, und gesagt: Ade, liebs Rom, stink fortan, was da stinkt und bleib unrein fur und fur, was unrein ist; (Åb 22,11) hab mich also begeben in das stille gerügte Studiern der heiligen Schrift, damit ich forderlich wäre denen, bei wilchen ich wohnet.	Jeg vil sige lidt mere. Det ville slet ikke være opkommet i mit hjerte, at jeg skulle larme op mod det romerske hof eller disputere noget om det. For da jeg så, at det ikke var til at hjælpe det, anstrengelser og møje var spildte, foragtede jeg det, sendte det min opsigelse og sagde: Farvel kære Rom, stink videre, hvad der stinker, og vær urent fremover, hvad der er urent; jeg begav mig altså ind i det stille og rolige studium af den hellige skrift, hvormed jeg gjorde min skyldighed mod dem, som jeg boede iblandt.
29 Da ich nun hie nit unfruchtbarlich handelte, thät der bose Geist sein Augen auf, und ward dess gewahr; behend erweckt er mit einer unsinnigen Ehrgittigkeit sein Diener Johann Eccium, einen sonderlichen Feind Christi und der Wahrheit, gab ihm ein, dass er mich unvorsehens risse in ein Disputation, und ergriffe bei einem Wortlin von dem Papstthumb gesagt, das mir angefähr empfallen war.	Da jeg nu her ikke handlede uden frugt, gjorde den onde ånd store øjne og blev sig det bevidst; i hast vækkede den sin tjener, Johan Eck, med en vanvittig ærgerrighed, han, der i særlig grad var fjende af Kristus og af sandheden, gav ham den idé, at han uden forberedelse skulle drage mig ind i en disputation og holde mig fast på et ord om pavedømmet, som jeg nok havde sagt.
30 Da warf sich auf der gross ruhmrediger Held, spruhet und schnaubt, als hätt er mich schon gefangen; gab fur, er wollt zu Ehren Gott und Preis der heiligen Romischen Kirchen alle Ding wagen und ausfuhren; blies sich auf, und vormass sich deiner Gewalt, wilchs er dazu gebrauchen wollt, dass er der ubirste Theologus in der Welt berufen wurd, dess er auch gewiss wartet, mehr denn des Papstthumbs. Liess sich dunken, es sollt ihm nit wenig dazu furträglich sein, wo er Doctor Luthern im (E47) Heerschild fuhret. Da ihm nu das misslungen, will der Sophist unsinnig werden; denn er nu fühlet, wie durch sein Schuld allein des Romischen Stuhels Schand und Schmach an mir sich eroffnet hat.	Så kastede den stortalende helt sig op, spruder og snerrer, som havde han allerede fanget mig; foregav, at han til Guds ære og til pris for den hellige romerske kirke ville vove og udføre alle ting; blæste sig op og formastede sig til at påberåbe sig din magt, som han ville bruge til at blive udnævnt til den ypperste teolog i verden, hvilket han også sikkert stræber mere efter end efter pavedømmets sag. Lod det skinne igennem, at det til den ende skulle være ham til ikke ringe fordel, hvis han kunne triumfere over doktor Luther. Da det nu ikke lykkes for ham, bliver sofisten rasende; for han føler nu, hvordan på grund af ham alene den romerske stols skam og skændsel har åbenbaret sig gennem mig.

31 Lass mich hie, heiliger Vater, meine Sach auch einmal fur dir handeln, und dir deine rechte Feinde vorklagen. Es ist dir ihn Zweifel bewusst, wie mit mir gehandelt hab zu Augsburg der Cardinal St. Sixti, dein Legat; furwahr, unbescheiden und unrichtig, ja auch untreu, in wilches Hand ich umb deinetwillen alle mein Sach also stellet, dass er Fried gebieten sollte; ich wollt der Sachen ein End lassen sein und stille schweigen, so mein Widersacher auch stille stunden, wilchs er leicht mit einem Wort hätt mocht ausrichten.	Kære hellige fader, lad her også mig for en gangs skyld behandle min sag for dig, og anklage dine rette fjender. Du er uden tvivl klar over, hvordan kardinal Cajetan, din legat, har handlet med mig i Augsburg; i sandhed urimeligt og ukorrekt, ja også utroværdigt; i hans hånd lagde jeg for din skyld hele min sag, for at han skulle påbyde fred. Jeg ville gøre en ende på sagen og tie stille, hvis mine modstandere også tav stille. Det kunne han let have udrettet med et ord.
32분 그런 다음 그는 현세적인 명성을 갈망합니다 나의 명령을 청종하고, 복종하여라, 나의 적대자들아, 정당화하고, 더 쉬게 하고, 나를 취소하라 그는 명령할 명령이 없었다. 그래서 그것은 그의 무자비한 신성 모독, 일이 훨씬 더 나빠졌다는 것(W8), 그 당시 좋은 위치에 있던 사람. 반면, 그 이후는 무엇입니까? 그것은 내 잘못이 아니라 내 잘못이 아닌 같은 추기경의 잘못이다. 나는 내가 그토록 간절히 요청했던 대로 침묵을 지키고 싶었다. 제가 뭘 해야 하나요? 더 많은 작업을 수행하시겠습니까?	Da rykkede kløen efter verdsligt ry for stærkt i ham, Han foragtede mit tilbud, understod sig i at retfærdiggøre Mine modstandere, gav dem kun længere snor og bød mig tilbagekalde, Hvilket han ikke havde befaling til. Sådan er det gået til, at ved hans frække overmod er sagen, der dengang stod godt, siden blevet meget værre. Derfor er det, der følger derefter, ikke min skyld, men denne kardinals skyld, som ikke undte mig, at jeg skulle tie, selv om jeg inderligt bad om det. Hvad skulle jeg da mere gøre?
33분 그 후, 그는 Carol von Miltitz입니다. 또한 많은 노력을 기울여 온 성하의 메시지도 그곳으로 여행하고, 그 문제를 좋은 일로 되돌리기 위해 모든 부지런함을 바친다 그들은 거만하고 신성모독적으로 추기경에게 나아갑니다 있다; 마지막으로, 가장 계몽된 고귀한 태생의 선제후의 도움으로 작센의 프리드리히 공작 등, 나에게 여러 번 말을 걸었다. 토론하다.	Derefter kom herr Karl von Miltitz, også din helligheds sendebud, Som med megen møje rejste frem og tilbage, anvendte al flid for Igen at bringe sagen til det gode stade, hvorfra kardinalen overmodigt og frækt havde nedstødt den; til sidst bragte han med den durchlautigste højvelbårne kurfyrste hertug Frederik af Saksens Hjælp, nogle samtaler i stand med mig.
34의 여기서 다시 나는 지혜로워지고, 당신의 이름을 기리기 위해 침묵을 지키소서, 트리어 대주교의 문제를, 또는 Numburg의 주교와 이혼에 동의합니다. 그래서 그렇게 일이 일어나고 주문했습니다. 그런 것이 희망과 평화 속에 있기 때문에 우익의 가장 큰 적, 요하네스 에치우스, 라이프치히에서의 논쟁과 함께 그는 닥터를 상대로 그에게서 빼앗았다 칼스타드, 그리고 그의 (E48) 날씨를 바꾸는 말과 함께 그는 보물 창고를 발견합니다 교황으로부터, 그리고 예기치 않게 그의 깃발과 모든 것을 나에게 휩쓸고 군대를 보내어 취한 중재의 평화가 완전히 깨지게 하소서.	Her har jeg igen ladet mig råde til dit navn til ære at tie, og indvilgede i at lade sagen forhøre og afgøre af ærkebiskoppen af Trier eller biskoppen af Naumburg. Hvilket også skete og blev 지도. Da dette nu stod i godt håb og fred, bryder den største af dine fjender, Johannes Eck, ind med sin disputation i Leipzig, som han havde fået i stand med dokter Karlstadt, og med sine ord, der er Som vinden blæser, finder han et lille ord om pavedømmet og vender imod mig uden varsel sine faner og hele sin hær, hvorved han Ødelægger det planlagte fredsforslag.
35의 그러는 동안 그분은 카롤루스를 기다린다. 논쟁 저절로 갔다. 판사들이 선출되었다. 그러나 아무것도 해결되지 않습니다. 깜짝 놀랐다. 에크를 위해, 그의 거짓말, 서신, 그리고 비밀과 함께 그러므로, 관행은 그 문제를 미리 쓰게 하고, 침전시키고, 상처를 입히고, 마을이 무너졌으니 더 큰 불은 의심할 여지 없이 불이 붙었을 것입니다. 그는 진리가 아니라 명성을 구했기 때문이다.	Imens venter herr Karl; disputationen gik for sig; dommere blev valgt; men intet kom der ud af det. Hvilket ikke undrer mig. For Eck forbitrede og forværrede og ødelagde i den grad sagen med sine løgne, sendebreve og sin hemmelige taktik, at på hvilken side dommen end var faldet, ville den uden tvivl have antændt en stor ild; for han søgte berømmelse, ikke sandhed.
36 Also hab ich allzeit than, was mir ist aufgelegt, und nichts nachgelassen, das mir zu thun gebührt hat. Ich bekenne, dass aus dieser Ursache nit ein klein Theil des Romischen unchristlichen Wesens ist an Tag kummen; aber was daran vorschuldet, ist nit mein, sondern Eccii Schuld, wilcher einer Sach sich unterwunden, der er nit Manns gnug gewesen, durch sein Ehr suchen, die Romische Laster in alle Welt zu Schanden gesetzet hat.	Således har jeg altid gjort det, der blev pålagt mig og ikke undladt noget, som jeg havde at gøre. Jeg bekender, at af denne grund er en ikke ringe del af det romerske ukristelige væsen kommer for en dag; men hvad der er sket ved det, er ikke min, men Ecks skyld, som har givet sig i kast med en sag, som han ikke kunne klare, og som, fordi han søgte sin ære, har bragt skam over de romerske laster i hele verden.
37 Dieser ist, heiliger Vater Leo, dein und des Romischen Stuhels Feind. Von seinem einigen Exempel mag ein Jedermann lernen, dass kein schädlicher Feind sei, denn ein Schmeichler. Was hat er mit seinem Schmeichlen angericht, denn nur solch Ungluck, das kein Künig hätt mügen zuwege bringen.	Denne er, hellige fader Leo, din og den romerske stols fjende. Bare af hans eksempel kan enhver lære, at der ikke er nogen mere skadelig fjende end en smigrer. Hvad har han udrettet med sin smiger andet end en ulykke så stor, at ingen konge kunne tilvejebringe den.
38 Es stinkt itzt übel des Romischen Hofis Namen in aller Welt, die päpstlicht Acht ist matt, die Romische Unwissenheit hat ein bose Geschrei; wilcher keinis wäre gehöret, so Eck Carols und meinem Furschlag des Frieds nit hätt vorruckt: wilchs er auch nu selbs empfindt, und, wiewohl zu langsam und vorgebens, unwillig ist ubir meine ausgangene Buchle.	Det romerske hofs navn stinker nu ilde ud over hele verden, det pavelige ban regnes ikke, den romerske uvidenhed har et dårligt ry; og intet af det ville man have hørt noget om, hvis Eck ikke havde omstødt Karls og mit forslag. Hvilket han også nu selv føler, hvor han, om end for sent og forgæves, er ilde tilmode over de bøger, jeg har ladet udgå.
39 Das sollt er vorhin bedacht haben, da er nach dem (W9) Ruhm, wie ein muthiges geiles Ross himmerte, und nichts mehr denn das Seine, mit deinem grossen Nachtheil, suchet. Er meinete, der eitel Mann, ich wurd mich fur deinem Namen furchten, ihm Raum lassen und schweigen (denn der Kunst und Geschicklichkeit, halt ich, hab er sich nit vormessen).	Det skulle han have tænkt på noget før, da han vrinskede efter berømmelse, som en kåd, gejl hingst, og kun søgte sit eget, til din store ulempe. Han mente, den forfængelige mand, at jeg ville frygte dit navn, give ham rum og tie stille (for ved lærdom og dygtighed tror jeg ikke, han havde kunnet opnå dette).
40 Nu, so er siehet, dass ich noch getrost bin, und mich weiter hören lasse, kompt ihm die spate (E49) Reu seines Frevels, und wird innen (so er anders innen wird), dass Einer im Himmel ist, der den Hochmüthigen widerstaht, und die vormessene Geister demüthiget.	Nu, hvor han ser, at jeg endnu er ved godt mod og stadig lader høre fra mig, kommer over ham den sene anger over hans bespottelse, og han bliver klar over -- hvis han da i det hele taget kan blive klar over noget -- at der er én i himlen, der står den hovmodige imod og ydmyger de formastelige ånder.
41 Da nu nichts durch die Disputation ward ausgericht, denn nur grösser Unehre des Römisches Stuhels, ist Er Carolus Miltitz zu den Vätern meins Ordens kummen, Rath begehret, die Sache zu schlichten und schweigen, als die denn aufs Allerwustist und Fährlichst stund.	Da der nu ikke blev udrettet noget ved disputationen andet end at den romerske stol kom i endnu større vanære, kom herr Karl Miltitz til min ordens fædre, begærede råd om at slutte sagen og tie stille, eftersom den da stod på sit allermest rasende og farlige stade.
42 Da sein etlich Tapfere von denselben zu mir gesandt, dieweil es nicht zu vormuthen, dass mit Gewalt gegen mir mug Etwas geschafft werden, haben begehrt, dass ich doch wollte deine Person, heiliger Vater, ehren, und mit unterthäniger Schrift dein und mein Unschuld entschuldigen; vormeinend, es sei die Sach noch nicht im Abgrund vorloren und vorzweifelt, wo der H. V. Leo wollte nach seiner angeborner hochberuhmten Gütigkeit die Hand daran legen.	Nogle fremtrædende folk blandt dem blev da sendt til mig, eftersom man ikke formodede, at man kunne opnå noget ved at anvende vold imod mig, begærede, at jeg dog ville ære din person, hellige fader, og med et underdanigt skrift forsvare din og min uskyld; idet de mente, at sagen endnu ikke helt var tabt og fortvivlet, hvis den hellige fader Leo efter sin medfødte højtberømte godhed ville tage hånd i hanke med den.
43 Dieweil aber ich allzeit hab Fried angeboten und begehret, auf dass ich stillem und bessern Studirn warten mocht, ist mir das ein liebe fröhlich Botschaft gewesen, hab sie mit Dank aufgenommen, und mich aufs Willigst lenken lassen, und fur ein sondere Gnade erkennet, so es also, wie wir hoffen, geschehen mocht. Denn ich auch aus keiner andern Ursach so mit starkem Muth, Worten und Schreiben gewebt und gerumort hab, dass ich die niederlegt und stillet, die ich wohl sahe, mir weit zu gering sein.	Men eftersom jeg altid har tilbudt og begæret fred, for at jeg kunne passe mine stille studier, der er noget langt bedre, var dette mig et kært og glædeligt budskab og jeg har med tak taget imod det og lod mig med stor villighed lede, og jeg har opfattet det som en særlig nåde, hvis det, hvad vi håber, kan ske. For jeg har ikke gjort oprør og larmet op på den måde med stærkt mod, i ord og skrift, af anden grund end den, at jeg ville gendrive og bringe til tavshed dem, som jeg vel så, var altfor ringe i forhold til mig.
44 Also komm ich nu, H. V. Leo, und zu deinen Füssen liegend, bitte, so es muglich ist, wollst deine Händ dran legen, den Schmeichlern, die des Frieds Feind sein, und doch Fried furgeben, einen Zaum einlegen. Dass ich aber sollt widerrufen meine Lehre, da wird nichts aus; darfs ihm auch Niemand furnehmen, er wollt denn die Sach noch in ein grosser Gewirre treiben.	Altså kommer jeg nu, hellige fader Leo, og lægger mig ved dine fødder, beder om, hvis det er muligt, at du vil lægge dine hænder derpå, og lægge smigrerne, som er fredens fjender, og foregiver fred, i tømme. Men at jeg skal tilbagekalde min lære, det bliver der ikke noget af; det vover heller ikke nogen at indlade sig på, med mindre han vil drive sagen ud i endnu større forvirring.
45 Dazu mag ich nit leiden Regel oder Masse, die Schrift auszulegen; dieweil das Wort Gottis, das alle Freiheit lehret, nit soll noch muss gefangen sein. Wo mir diese zwei Stuck bleiben, so soll mir sonst nichts aufgelegt werden, das ich nit mit allem Willen thun und leiden will.	Dertil kommer, at jeg ikke tåler nogen regel eller rettesnor at udlægge skriften efter; eftersom Guds ord, som lærer al mulig frihed, ikke skal eller må tages til fange. Hvis jeg bevarer disse to ting, så kan der ikke pålægges mig noget, som jeg ikke af al min magt vil gøre og finde mig i.
46분 나는 다툼의 적이야, 아무도 원하지 않아 자극하거나 자극하지 않습니다. 하지만 짜증을 내지 않고 싶기도 해요. 그러나 나는 할 것이다 짜증이 나서, 나는 (E50) 하나님의 뜻이든 말문이 막히거나 대본이 없는 사람이 되고 싶지 않다. 당신의 H.는 그녀에게 이 모든 다툼을 가볍고 짧은 말로 말할 수 있습니다. 빼앗아 멸절시키고, 그 곁에서 침묵하며 평화를 명하라. 버드나무 나는 항상 듣고 싶어 했다.	Jeg er imod strid, jeg vil ikke ægge eller opirre nogen; 남자 jeg vil heller ikke selv opirres. Bliver jeg tirret, vil jeg, om Gud vil, ikke være hverken målløs eller skriftløs. 소음 Hellighed kan jo med lette og korte ord tage hele denne strid til sig og udslette den og desforuden påbyde tavshed og fred; Hvilket jeg altid har længtes meget efter at høre.
47의 그러므로, 아버지, 저는 그러고 싶지 않습니다 너희의 달콤한 귀 노래하는 소리를 들어라, 그들은 말한다: 너희는 더 시끄럽지 않다 사람이지만 (W10) 만물을 주관하시는 하나님과 섞여 승진할 것입니다. 그런 식으로는 일어나지 않을 것입니다. 당신도 그렇게 하지 않을 것입니다. 그대는 모든 하나님의 종들의 종이요, 더 위험한 곳에서, 비참한 상태, 지구상에 아무도 없습니다.	Derfor, hellige fader, om du dog ville lade være med at lytte Til dem, der synger dig så sødt i ørerne, at du ikke er et slet og ret menneske, men sammenblandet med den Gud, der har alleting at befale og at kræve. Sådan går det ikke til; 뒤 빌 Heller ikke kunne gennemføre det. Du er alle Guds trælles Træl, og befinder dig i en farligere, mere elendig situation end Noget andet menneske på jorden.
48분 에 속지 마십시오. 거짓말을 하고 아무도 원하지 않는 세계의 주인인 척 그리스도인들이 너희에게 복종하지 아니하면 그대로 두라. 험담을 하는 사람, 당신은 천국에서도, 지옥에서도, 정화의 권세를 가지고 계십니다. 당신은 될 것입니다 당신의 적, 그리고 당신의 영혼을 전선으로 가져오려고 노력하십시오. 이사야가 말한 것처럼(4:12; (마태 9:16) : 사랑하는 백성아, 너희를 찬양하고 높이는 자들, 속이는 자들 너. 그들은 모두 착각하고 있습니다 당신은 평의회이고 비열합니다 기독교계.	Lad dig ikke bedrage af dem, der lyver og hykler for dig, at du er En herre over verden, og som ikke vil lade nogen være kristen, medmindre Han er underkastet 발굴; og som vrøvler om, at du har magt helt ind I himlen, langt ned i helvede og ind i skærsilden. De er dine fjender og søger at fordærve din sjæl. 솜 에자스 시거: '와 함께 Kære folk, de, der priser og ophøjer dig, de bedrager dig'. De tager fejl, alle de, der siger, at du står over koncilerne og den almindelige kristenhed.
49분 너희에게 홀로 권력을 주는 자는 잘못을 저지르는 자들이다 성경을 해석하기 위해; 그들은 더 이상 아무것도 찾지 않습니다. 당신의 이름으로, 당신은 그리스도교국 안에 있는 그들의 비그리스도교 사업들을 강화시킬 것입니다 뮈겐; 악령이여, 슬프게도, 너희의 많은 조상들을 통해 완료했습니다. 최근에는 당신을 들어 올려 줄 사람이 아니라 혼자만 믿으십시오 너희를 모욕하는 자들에게. 이것이 기록된 하나님의 심판이다 용사들을 그들의 보좌에서 떠나시고 높이셨도다 비천한 자. (누가복음 1:52).	De tager fejl, de, der alene giver dig ret til at udlægge skriften; De søger allesammen kun at finde ud af, hvordan de under dit navn Kan styrke deres ukristelige forehavende i Kristenheden; Sådan som Jo den onde ånd desværre har gjort gennem mange af dine forgængere. Kort says: tro endelig ingen af dem, der ophøjer dig, men alene Dem, der ydmyger dig. Det er Guds dom, som skrevet står: 'Han har Afsat de mægtige fra deres troner og ophøjet de ringe'.
50 Siehe, wie ungleich sein Christus und seine Statthalter, so sie doch alle wollen seine Statthalter sein; und ich furwahr furcht, sie seien allzuwahrhaftig seine Statthalter. Denn ein Statthalter ist im Abwesen seines Herrn ein Statthalter. Wenn denn ein Papst im Abwesen Christi, der nit in seinem Herzen wohnet, regieret, ist derselb nit allzuwahrhaftig Christi Statthalter?	Se, hvilken forskel der er mellem Kristus og hans statholdere, eftersom de jo alle vil være hans statholdere; og jeg frygter i sandhed, at de i dybere betydning altfor meget er hans statholdere. For en statholder er statholder i sin herres fravær. Når derfor en pave regerer i Kristi fravær, fordi han ikke bor i hans hjerte, er han så ikke i dybere betydning altfor meget Kristi statholder?
51 Was mag aber denn ein solcher Haufe sein, denn ein Sammlung ohn Christo? Was mag aber auch denn ein solcher Papst sein, denn ein Endchrist (E51) und Abgott? Wie viel besser thaten die Apostel, die sich nur Knechte Christi in ihn wohnend, nit Statthalter des Abwesenden nenneten, und sich nennen liessen.	Hvad er da en sådan flok andet end en forsamling uden Kristus? Men hvad andet kan da også en sådan pave være end antikrist og afgud? Hvor meget bedre handlede ikke apostlene, som kun kaldte sig og lod sig kalde trælle for den Kristus, som boede i dem, ikke statholder for en fraværende.
52 Ich bin vielleicht unvorschampt, dass ich eine solche grosse Höhe zu lehren werde angesehen, von welcher doch Jedermann soll gelehret werden, und wie etlich deiner giftigen Schmeichler dich aufwerfen, dass alle Künig und Richterthron von dir Urtheil empfahen.	Jeg er måske uforskammet, at jeg vil blive anset for én, der kan undervise en så højtstående, af hvem dog enhver skulle undervises, og som af nogle af dine smigrere ophøjes så meget, at alle konger og domstole skal modtage belæring af dig.
53 Aber ich folge hierinnen St. Bernhard in seinem Buch zu dem Papst Eugenium, wilchs billig sollten alle Päpste auswendig künnten. Ich thue es je nit der Meinung, dich zu lehren, sondern aus lauter treulicher Sorge und Pflicht, die Jedermann billig zwingt, auch in den Dingen fur unser Nähsten uns bekümmern, die doch sicher sein, und lässit uns nicht Acht haben auf Würde oder Unwürde, so gar fleissig sie wahrnimpt des Nähsten Fahr und Ungefahr.	Men jeg følger heri Sankt Bernhard i hans bog til pave Eugenius, som det var rimeligt, om alle paver kunne udenad. Jeg gør det jo ikke i den mening, at jeg vil belære dig, men ud af lutter trofast omsorg og pligt, den, der med rimelighed tvinger enhver til at bekymre sig for vor næste, også i de ting, der dog er sikre nok, og ikke tillader os at give agt på værdighed eller manglende værdighed, når den blot flittigt agter på næstens vé og vel.
54 Dieweil ich denn weiss, wie dein H. webt und schwebt zu Rom, das ist, auf den hochsten Meer, mit unzähligen Fährlichkeiten auf allen Orten wüthend, und in solchem Jammer lebet und ärbeitet, dass dir auch wohl noth ist des allergeringsten Christen Hülf: so habe ichs nicht fur ungeschicht angesehen, dass ich deiner Majestät so lange vorgesse, bis ich brüderlicher Liebe Pflicht ausricht. Ich mag nit schmeicheln in solcher ernster, fährlicher (W11) Sache, in wilcher, so mich Etlich nit wollen vorstehen, wie ich dein Freund, und mehr denn Unterthan sei, so wird er sich wohl finden, der es vorsteht.	Eftersom jeg nu godt véd, hvordan din hellighed tumles omkring i Rom, det vil sige: på det mest stormfulde hav, med utallige farer rasende på ethvert sted, og lever og arbejder i en sådan jammer, så har du vel også brug for selv den allerringeste kristnes hjælp: derfor har jeg ikke anset det for utilstedeligt, at jeg glemte din majestæt så længe, til jeg får udrettet den broderlige kærligheds pligt. Jeg tør ikke smigre i en så alvorlig og farlig sag, hvori, hvis nogen ikke vil forstå mig, hvordan jeg er din ven og mere end undersåt, så vil der nok findes nogen, der forstår det.
55 Am End, dass ich nit leer kumme fur deine H., so bring ich mit mir ein Buchle, unter deinem Namen ausgangen, zu einem guten Wunsch und Anfang des Frieds und guter Hoffnung, daraus deine H. schmecken mag, mit was Geschäften ich gerne wollt, und auch fruchtbarlich mocht umgahen, wenn mirs fur deinen unchristlichen Schmeichlern muglich wäre.	Til sidst, for at jeg ikke skal komme tomhændet til din hellighed, så bringer jeg med mig en lille bog, udsendt i dit navn, som et godt ønske om og en god begyndelse på freden og den gode forhåbning. Deraf kan din hellighed smage, hvilke ting jeg gerne ville og nok også med en vis frugt kunne give mig af med, hvis det var muligt for mig for dine ukristelige smigrere.
56 Es ist ein klein Büchle, so das Papier wird angesehen, aber doch die ganz Summa einis christlichen Leben drinnen begriffen, so der Sinn vorstanden wird. Ich bin arm, habe nit Anders, damit ich mein Dienst erzeige; so darfst du auch nit mehr, denn mit geistlichen Gutern gebessert werden. Damit ich mich deiner Heiligkeit (E52) befiele, die ihm behalt ewig Jesus Christus, Amen. Zu Wittenberg, 6. September 1520.	Det er en lille bog, hvad papirmængde angår, men alligevel er et kristeligt livs hele hovedsum sammenfattet deri, når meningen forstås. Jeg er fattig, har intet andet, hvormed jeg kan vise min tjeneste; derfor behøver du heller ikke mere end at forbedres med åndelige goder. Dermed befaler jeg mig til din hellighed, hvilken Jesus Kristus opholde til evig tid. Amen. Wittenberg 6. September 1520.
57 (E27,175; WA 7,20). Dem fursichtigen un weysen hern Hieronymo Mulphordt Staduogt zu Zwyckaw meynem besondern günstigen freund und Patron Empiete ich genannt D. Martinus Luther August. meyne willige dienst unnd allis guttis.	Den betænksomme og vise herre Hieronymus Mülpfordt, byfoged i Zwickau, min særdeles velvillige ven og beskytter tilbyder jeg, augustinermunk Martin Luther, min villige tjeneste og alt godt.
58 Fursichtiger weyser Hern/ und Günstiger freund/ der wirdig Magister Johan Egran/ ewr löblichen stat Prediger/ hat mir hoch gepreysset ewr lieb und lust/ szo yhr zu der heyligen schrifft traget/ wilch yhr auch emsslich bekennen und fur den menschen zu preyssen nit nachlasset.	Betænksomme, vise herre og velvillige ven! Den værdige magister Johann Egran, prædikant i jeres gode by, har for mig højt prist den kærlighed og lyst, I har til den hellige skrift, som I også flittigt bekender og ikke ophører med at prise for mennesker.
59 Derhalben er begeret/ mich mit euch bekennt zu machen/ byn ich gar leychtlich willig und frölich des beredt/ denn es mir eyn sondere freudt ist/ zu hören/ wo die gottlich warheyt geliebt wirt/ der leyder szo vill/ und die am meysten/ die sich yhres titels auffwerffen/ mit aller gewalt und list widderstreben/ wie wol es alszo seyn muss/ das an Christum/ zu eynem ergernis und zeychen gesetzt/ dem widdersprochen werden muss/ vill sich stossen/ fallen/ und auff erstahen mussen. (E176)	Fordi han ønsker at gøre mig bekendt med jer, har jeg med den største lethed, villig og glad ladet mig overtale til det, thi det er en særlig glæde for mig at høre om steder, hvor man elsker den guddommelige sandhed, som desværre så mange (og mest de, som gør sig til af deres ret til den), står imod med alskens magt og list; dog må det være sådan, at på Kristus, som er sat til forargelse og til et tegn, som skal modsiges, må mange støde an, falde og rejses op.
60 Darub hab ich an zu heben unser kundschafft und freuntschafft/ diss tractatell unnd Sermon euch wollen zuschreyben/ ym deutscht/ wilchs ich latinisch dem Bapst hab zu geschrieben/ damit fur yderman meyner lere und schreyben/ von dem Bapstum/ nit eyn vorweysslich/ als ich hoff/ ursach angezeygt. Befill mich hie mit/ euch/ und allsampt/ gottlichen gnaden. Amen. Zu Wittembergk. 1520.	Derfor har jeg, for at indlede vort bekendtskab og venskab, villet tilegne jer denne lille traktat og sermon på tysk, som jeg på latin har tilegnet paven, for at der for alle og enhver kan foreligge en, som jeg håber, uafviselig begrundelse for, hvad jeg har skrevet og lært om pavedømmet. Hermed befaler jeg mig til jer og os alle til den guddommelige nåde. Amen. Wittenberg, 1520.

61 Jhesus	Jesus
62분 첫. 우리는 철저해야 합니다 그리스도인이 무엇인지, 어떻게 이루어지는지 알고, 그리스도를 얻어 그분께 드린 사람, 그리고 그분을 얻어 그분께 드린 사람 S. Paulus 글쓰기를 많이 하고 싶어요/ Dysse zween 결심. (승21)	For det første. For at vi grundigt kan erkende, hvad et kristenmenneske er, og hvordan det er fat med den frihed, som Kristus har erhvervet for ham og givet ham, hvorom Paulus skriver meget, vil jeg fremsætte Disse to sætninger.
63분 그리스도인은 자유로운 군주이다/ 무엇보다도/ 아무에게도 복종하지 않는다.그리스도인은 모든 것의 종이다 제목.	Et kristenmenneske er en fri herre over alle ting og ingen underlagt. Et kristenmenneske er en træl i alle ting og alle underlagt.
64분 이 두 가지 결의안은 사무적인 것입니다 바오로 1세, 12항: 나는 모든 것에 자유롭고/ 나는 나를 가지고 있다 이데르마 하인. Itê Ro. 13. 누구에게도 의무를 지지 않아야 합니다. 그대가 그대의 백성들 가운데서 사랑하는 자. 친애하는/ 그녀는 / 하인/ 그리고 그녀가 사랑했던 사람에게 복종했다. 그리스도도 마찬가지이다 갈 4장: 하나님이 가지고 계신 바 그의 아들은 율법에 복종하여 / 위브에 의해 보내졌다 만든.	Disse to sætninger findes clart hos Paul 1고린도전서 12장: 'Jeg he Fri i alle ting og har gjort mig til enhvers træl'. (1코린 9,19). Ligeledes Rom 13,8: 'Vær ingen noget skyldig undtagen at I elsker 히난덴'. Men kærlighed, det er at være træl og undergivet den, som man har kær. Sådan også om Kristus Gal 4,4: 'Gud sendte sin søn, født af en kvinde og underlagt loven'.
65분 To the other/ Disse zwo widderstendige 연설/ 프레이헤이트(Freyheyt)와 디엔스트파르키트(Dienstparkeyt) 주오르탁/ 생각해볼까/ 그리스도인 인간은 두 가지 본성을 가지고 있으며, 영적으로나 영적으로 더 많은 본성을 가지고 있습니다. 영혼에 따르면 그는 geystlich / new ynnerlich mensch라고 불립니다 Fleysch와 Blood 숙주에게 그는 leyplich allt 및 eusserlich 사람이라고 불립니다.	For det andet. For at forstå disse to modstridende udtryk om Friheden og tjenstvilligheden, skal vi betænke, at et kristenmenneske er at to naturer, en åndelig og en legemlig. Efter sjælen kaldes Det et åndeligt nyt indre menneske, efter kødet og blodet Kaldes det et legemligt, gammelt og ydre menneske.
66분 그리고 이 차이를 위해/ Are said by yhm yn der schrifft/ die do stracks widdernander seinn/ 내가 지금 말했듯이, Freyheyt와 서비스 동등성.	Og på grund af denne forskel bliver der om mennesket i skriften Sagt noget, der står hårdt op imod hinanden, som jeg lige har Sagt, om friheden og tjenstvilligheden.
67분 셋째, 우리는 우리 자신을 위해 (E177) geystlichen menschen/ 다쯔가 무엇을 속하는지 보려고/ dz er eyn frum frey/ Christen mensch sey und heysse. 그래서 그것은 명백하다/ Keyn Eusserlich Thing은 yhn frey/ frum이 ymmer를 좋아하기 때문에 / 만들 수 있습니다 불려지다 / 그의 frumkeyt un freyheyt / 차례로 악해지다 그리고 gefenckniss/seyn nit leyplich도 eexternal.	For det tredie. Så tager vi for os det indre åndelige menneske For at se, hvad der hører til, at det kan være og kaldes et Fromt, frit kristenmenneske. Her er det åbenbart, at ingen ydre ting Gør det frit eller fromt, hvad det end må kaldes, for dets fromhed og frihed og omvendt dets ondskab og fangenskab er ikke legemlige 엘러 ydre.
68분 영혼을 돕는 것/ 영혼의 영혼/ 잡히지 않은/ 신선하고 건강한/ ysszet/ trinckt/ 그가 원하는 대로 살아? 양자리여, 영혼의 해로움이/ 레이프의 해로움이/ 포로가 된 크랑 기절하고/ 굶주리고/ 목마르고/ 그가 원하지 않는 대로? 이 물건은 케인스를/ 영혼을 물어뜯고/ 그들을 해방시키거나 몰아낸다/ 프럼 또는 악.	Hvad hjælper det sjælen, at legemet er uden for fængsel, rask og sundt, spiser, drikker, lever, som det vil? Omvendt, hvad skader det sjælen, at legemet er i fangenskab, syg og mat, er sulten og tørstig og lider det, som det ikke gerne vil? Disse ting når ikke ind til sjælen hos nogen mennesker, så de kan befri den eller tage den tilfange, gøre den from eller ond.
69 Zum vierden/ Alszo hilffet es die seele nichts/ ob der leyp heylige kleyder anlegt/ wie die priester un geystlichen thun/ auch nit ob er ynn den kirchen und heyligen stetten sey. Auch nit ob er mit heyligê dingê umbgah. Auch nit ob er leyplich bette/ faste/ walle/ und alle gute werck thue/ die durch und ynn dem leybe geschehen mochten ewiglich.	For det fjerde. Således hjælper det heller ikke sjælen, om legemet bærer hellige klæder, som præsterne og de gejstlige gør, heller ikke hjælper det, om det står i kirkerne og på hellige steder. Heller ikke hjælper det, om det omgås hellige ting. Heller ikke,om det legemligt beder, faster, valfarter og gør alle gode gerninger, som til evig tid må ske gennem og i legemet.
70 Es muss noch allis etwas anders seyn/ das der seelen bringe und gebe frumkeyt und freyheyt. Denn alle disse obgenanten stuck/ werck und weyssen/ mag auch an sich haben und üben/ eyn böszer mensch/ eyn gleyssner und heuchler. Auch durch solch weszen keyn ander volck/ denn eyttell gleyssner werden. Widderumb/ schadet es der seelen nichts/ ob d' leyp unheylige kleyder tregt/ an unheyligen örten ist/ (W22) yszt/ trinckt/ wallet/ bettet nit/ und lesst alle die werck onstehen/ die die öbgenanten gleyssner thun.	Det må stadigvæk være noget andet, som bringer og giver sjælen fromhed og frihed. For alle de ovennævnte ting, gerninger og måder kan et ondt menneske også have hos sig og udøve, en uægte person og en hykler. Heller ikke bliver der igennem den slags væsen andre folk til end idel hyklere. Omvendt skader det ikke sjælen, om legemet bærer uhellige klæder, er på uhellige steder, ikke spiser, drikker, valfarter og beder, og lader alle de gerninger være ugjorte, som de ovenfor nævnte hyklere gør.
71 Zum funfften/ Hatt die seele keyn ander dinck/ widder yn hymel noch auff erden/ darynnen sie lebe/ frum/ frey/ und Christen sey/ den das heylig Euâgelij/ das wort gottis von Christo geprediget. Wie er selb sagt. Joh. 11. Ich byn dz leben un aufferstehung/ wer do glaubt yn mich/ der lebet ewiglich.	For det femte. Sjælen har intet andet, hverken i himlen eller på jorden, hvorved den kan leve fromt og frit og være kristen, end det hellige evangelium, Guds ord prædiket af Kristus. Som han selv siger Joh 11,25: 'Jeg er livet og opstandelsen, den, der tror på mig, han lever evigt'.
72 Item 17. Ich byn der weg/ die warheyt/ und das leben. Item Matt. 4. Der mensch lebt nit alleyn von dem brot/ sondern von allen worten die do gehen von dem mund gottis. So mussen (E178) wir nu gewiss seyn/ das die seele kan allis dings emperen on des worts gottis/ und on das worts gottis/ ist yhr mit keynemm ding beholfen. Wo sie aber das wort hatt/ szo darff sie auch keynes andern dings mehr/ sondern/ sie hat in dem wort/ gnugde/ speiss/ freud/ frid/ licht/ kunst/ gerechtickeyt/ warheyt/ weyssheit/ freyheit und allis gutt überschwenglich.	Ligeledes Joh 17: 'Jeg er vejen, sandheden og livet' (Joh 14,6). Ligeledes Matt 4,4: 'Mennesker lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund'. Sådan kan vi nu være vis på, at sjælen kan undvære alle ting, undtagen Guds ord, og at den uden Guds ord ikke kan hjælpes med nogen ting. Men når den har ordet, så behøver den ingen anden ting, men den har i ordet alt, hvad den behøver: mad, glæde, fred, lys, kundskab, retfærdighed, sandhed, visdom, frihed og alt godt til overflod.
73 Also lesen wir ym Psalter sonderlich ym 118. psalm/ das der prophet nit mehr schreyet den nach dem gottis wort. Und yn d' schrifft die aller hochste plag und gottis zorn gehalten wirt/ szo er seyn wort von den menschen nympt/ Widderumb keyn grösser gnade/ wo er seyn wort hyn sendet/ wie psalmus 104. stet. Er hat seyn wort auss gesandt/ damit er yhn hatt geholffen. Und Christ' umb keyns andern ampts willen/ den zu predigen das wort gottis kummen ist. Auch alle Apostell/ Bischoff/ priester un gantzer geystlicher stand/ alleyn umb des worts willen ist beruffen und eyngesetzt/ wie woll es nu leyder anders' gaht.	Sådan læser vi i salmernes bog, især i Sl 118, at der ikke er noget, profeten skriger mere efter end Guds ord. Og at det i skriften er den allerstørste plage og regnes for udtryk for Guds vrede, når han tager sit ord fra menneskene. Omvendt er der ingen større nåde, end når han sender sig ord, som der står i Sl 104: 'Han udsendte sit ord, dermed har han hjulpet dem' (Sl 107,20). Og Kristus er ikke kommet med anden opgave end at prædike Guds ord. Også alle apostle, biskopper, præster og hele den gejstlige stand, de er alene kaldet og indsat for ordets skyld, selv om det nu desværre går anderledes for sig.
74 Zum sechsten/ Fragistu aber/ wilchs ist denn das wort das solch grosse gnad gibt. Und wie sol ichs gebrauchen? Antwort. Es ist nit anders/ den die predigt von Christo geschehen wie das Euangelii ynnehelt. Wilche soll seyn/ und ist also gethan/ das du hörist deynen gott zu dir reden/ wie alle deyn leben und werck/ nichts seyn fur gott/ sondern müssist/ mit allen dem das ynn dir ist ewiglich vorterben. Wilchs szo du recht glaubst/ wie du schuldig bist/ so mustu an dir selber vorzweyffelnn/ und bekennen/ das war sey der spruch Osee. O Israel yn dir ist nichts/ denn deyn vorterben/ alleyn aber yn mir steht deyn hulff. (Hos 13,9).	For det sjette: Men spørger du: hvilket er da det ord, som giver så stor nåde, og hvordan skal jeg bruge det? Så svarer jeg: Det er ikke andet end den prædiken, der har fundet sted af og om Kristus, som evangeliet indeholder. Den skal være gjort og er også gjort på en sådan måde, at du hører din Gud sige til dig, at hele dit liv og alle dine gerninger intet er overfor Gud, men evigt må forgå med alt, hvad der er i dig. Og når du ret tror, hvordan du er skyldig, så må du fortvivle over dig selv og bekende, at Hoseas ord er sandt: 'O Israel, i dig er der intet andet end fordærv, din hjælp består alene i mig'.
75 Das du aber auss dir und von dir/ das ist auss deynem vorterben kômen mügist/ szo setzt er dir fur/ seynen lieben szon Jhesum Christû/ und lessit dir durch seyn lebendigs trostlichs wort sagen. Du solt ynn den selben mit festem glauben dich ergeben/ und (E179) frisch ynn yhn (W23) vortrawen. So sollen dir umb desselben glaubens willen/ alle deyne sund vorgeben/ alle deyn vorterben uberwunden seyn/ und du gerecht/ warhaftig/ befridet/ frum/ un alle gebott erfullet seyn/ vô allen dingen frey sein. Wie S. Paulus sagt. Ro. 1. Ein rechtfertiger Christen/ lebt nur von seynem glauben. Und Ro. x. Christus ist das ende und fülle aller gebot/ denen/ die ynn yhn glauben.	Men for at du kan komme ud af dig selv og bort fra dig selv, det vil sige, ud af din fordærvelse, sætter han foran dig sin kære søn, Jesus Kristus, og lader sige til dig gennem hans levende trøsterige ord: Du skal hengive dig med en fast tro til ham, og frimodigt stole på ham. Så skal for denne tros skyld alle dine synder forlades dig, alt dit fordærv være overvundet, og du være retfærdig, sanddru, fuld af fred og from, alle bud være opfyldt, og du stå frit overfor alle ting. Som Paulus siger Rom 1,17: 'En retfærdig kristen lever kun af sin tro'. Og Rom 10,4: 'Kristus er enden på og opfyldelsen af alle bud, for dem, der tror på ham'.
76분 Zû siebenden. Drumb soll das billich 모든 그리스도인들이 말씀의 가치와 실천이 되어 말씀과 그리스도를 말할 수 있도록 해야 한다. 그들은 끊임없이 그러한 믿음을 실천하고 있었고, 끊임없이 실천하고 있었다. Den keyn ander werck/ mag eynen Christen machen. 그리스도 요한 복음 6 유대인들이 그들에게 무엇을 해야 하느냐고 물었을 때, 신성하고 기독교적인 일. 라고 말했다. 그것이 바로 eynige gottis입니다 Werck/ yhr는 하나님이 보내신 자들을 믿는다. 윌첸 갓 아버지 혼자서도 그렇게 하라고 명령한 것이다. Darûb은 심지어 활기가 넘칩니다 레이흐툼/ 참된 믿음 yn Christo/ 그는 모든 구원을 가져다준다/ 그리고 모든 불행한 사람들을 abnympt.	For det syvende. Derfor skal også det rettelig være alle kristnes eneste gerning og øvelse, at de opbyggede ordet og Kristus Smukt i sig for til stadighed at opøve og styrke en sådan 트로. For ingen anden gerninger frembringer en kristen. 솜 크리스투스 이 조(Som Kristus i Joh) 6,28f siger til jøderne, da de spurgte ham, hvilken gerning de skulle gøre for at de kunne gøre guddommelige og kristne gerninger, da sagde han: 'Dette er Guds eneste gerning, at I tror på ham, som Gud har sendt'입니다. Ham har Gud fader alene forordnet dertil. Derfor er en ret tro på Kristus en overvældende rigdom, for den medfører Al salighed og fjerner al usalighed.
77분 3월 궁극기로. 믿고 세례를 베푸는 사람 여관 주인은 축복을 받았습니다. 누가 믿지 않는가 / 여관 주인 보댐프. 그래서 선지자는 이사 x. 같은 신앙의 의인이라고 말하고 있습니다. 갓 호스트 아인 Kurtz summa make on earth/ and the kurtz summa host/ like a syndew 의로움이 흐른다/ 즉/ 믿음 / 모든 것이 부족하다 계명 성취는 서 있다/ 주인은 불필요한 책임을 진다 그들은 더 이상 아무것도 필요하지 않으며, 그들은 의롭고 의롭습니다. 그렇게 라고 S. Pauel은 말합니다. 유류 x. 마음에서 우러나오는 믿음/ 그것이 사람을 의롭게 만든다 그리고 프럼.	Som der står Mark 16,16: 'Den, der tror og bliver døbt, 블리버 살리그. Den, der ikke tror, bliver fordømt'. 데르포르시거 profeten Es 10,22: 'Gud vil gøre kort proces på jorden, og Den korte proces vil som en syndflod indgyde retfærdigheden, det Vil sige troen, hvori i korthed alle buds opfyldelse består, den vil til overflod retfærdiggøre alle dem, der har den, så De intet mere behøver for at være retfærdige og fromme. Sådan siger Paul i Rom 10:10: 'At man tror af hjertet, det gør én retfærdig og from'.
78분 주의를 기울여라/ 근데 어떻게 되지/ 그 믿음만이 프럼을 만들 수 있다/ 그리고 모든 werck szo Reychtumb give/ szo doch souill law/ commandment/ werck/ send und weysse 우리에게 편지를 씁니다 / ynn der schrifft. 여기 부지런히 기억해야 합니다/ und yhe mit Ernst zuhalten/ dz allein der glaub on alle (E180) werck frum/ frey/ un selig machet/ 앞으로 더 듣게 될 것입니다. 그리고 전체 Heylige Schrifft/ 여관 주인 yn zweyerley 단어 전체를 아는 것입니다 Geteyllet/ Wilche Seyn: 신의 계명 또는 율법/ 그리고 vorheyschen 또는 약속. 그들은 우리에게 많은 좋은 werck를 위해 입찰하고 편지를 씁니다. 그러나 그들은 아직 그렇게 하지 않았다. 그들은 돕고 싶어 한다는 것을 알지만, 돕는다 Nit/ 당신이해야 할 일을 배우십시오 / 가십시오 그러나 keyn sterck.	For det ottende. Men hvordan går det til, at troen alene kan Gøre from og uden nogen gerning kan give en så overordentlig Stor rigdom, eftersom der dog er foreskrevet os så mange love, bud, Gerninger, stænder og måder i skriften? Her må man omhyggeligt Være opmærksom på og alvorligt holde fast ved, at alene Troen uden nogen gerninger gør from, fri og salig, som vi herefter Vil få at høre. Og man må vide, at hele den hellige Skrift bliver delt i to slags ord, nemlig, Guds bud eller loven og forjættelser eller tilsagn. Budene lærer og foreskriver os mange slags gode gerninger. Men dermed har de ikke fundet sted. De viser vel hen til, men de hjælper ikke, de lærer vel, hvad man skal gøre, men de giver ingen Styrke dertil.
79 Darûb seyn sie nur datzu geordnet/ das der mensch drynnen sehe sein unvormügen zu dem gutten/ und lerne an yhm selbs vorzweyffeln. Und darumb heyssen sie auch das alte testament/ und gehören alle yns alte testament. Als/ das gebott/ Du solt nit böss begird haben/ beweysset das wir allesampt sunder seyn/ und keyn mensch (W24) vormag/ zu sein on böse begirde/ er thue was er will/ Darauss er lernen an yhm selbs vorzagen und anderswo zu suchen hulff/ das er on böse begird sey/ unnd also das gebott erfulle/ durch eynen andern/ das er auss yhm selb nit vormag/ also sein auch alle andere gebott/ uns unmuglich.	Derfor er de kun indsat af den grund, at mennesket derved skal indse sin manglende evne til det gode og lære at fortvivle ved sig selv. Og derfor kaldes de også det gamle testamente og hører alle hjemme i det gamle testamente. Således beviser budet: 'Du må ikke have ondt begær', at vi alle er syndere, og intet menneske formår at være uden ondt begær, han kan gøre, hvad han vil. Deraf lærer han at forsage sig selv og søge hjælp andetsteds, og således opfylde budet igennem en anden, det bud, som han ikke af sig selv formår at opfylde. På samme måde er også alle de andre bud umulige for os at opfylde.
80 Zû neunden/ Wen nu der mensch auss den gebotten sein unvormügen gelernet un empfunden hatt/ das yhm nu angst wirt/ wie er dem gebott gnug thue. Seyntemal das gebot muss erfullet seyn/ oder er muss vordampt seyn. So ist er recht gedemütigt und zu nicht worden/ ynn seynen augen/ findet nichts yn yhm damit er müg frum werden.	For det niende. Når nu mennesket af budene har lært og følt sin manglende evne, så han nu bliver bange for, hvordan han skal opfylde budet, eftersom budet må opfyldes eller han må være fordømt, så er han ret ydmyget og tilintetgjort i sine egne øjne, finder intet i sig selv, hvorved han kan blive from.
81 Dan szo kûpt das ander wort. Die gottlich vorheyschung und zusagung/ und spricht/ wiltu alle gepott erfullen/ deyner bössen begirde und sund loss werden/ wie die gebott zwyngen und foddern. Sihe da/ glaub in Christû/ yn wilchem ich dir zusag/ alle gnad/ gerechtickeyt/ frid un freyheyt/ glaubstu so hastu/ glaubsti nit/ so hastu nit.	Og så kommer det andet ord, den guddommelige forjættelse og det guddommelige tilsagn og siger: Vil du opfylde alle bud, blive fri for dit onde begær og blive løsgjort fra synden, som budene tvinger til det og forlanger det, se så her, tro på Kristus, i hvilken jeg tilsiger dig al nåde, retfærdighed, fred og frihed. Tror du, så har du. Tror du ikke, så har du ikke.
82 Den das dir unmuglich ist/ mit allen wercken d' gebott/ der vill und doch keyn nutz seyn mussen/ das wirt dir leycht und kurtz/ durch den glauben. Den ich hab kurtzlich/ yn den glayben gestellet alle ding/ das/ (E181) wer yhn hat/ sol alle ding haben und selig seyn/ wer yhn nit hatt/ soll nichts haben. Alszo geben die zusagung gottis/ was die gepott erfoddern/ und volnbringen/ was die gepott heyssen/ auff das es allis gottis eygen sey. Gepot un erfullung/ er heysset allein/ er erfullet auch alleyn. Darumb seyn die zusagung gottis/ wort des newen testaments und gehoren auch yns newe testament.	For det, der er umuligt for dig med alle budenes gerninger -- af hvilke der må være mange, men som dog ikke er nogen nytte til -- det bliver let og kort for dig ved troen. For jeg har kort og godt stillet alle ting ind under troen, så at den, der har den, skal have alle ting og være salig, den, der ikke har den, skal intet have. På den måde giver Guds tilsagn, hvad budene fordrer, og opfylder, hvad budene kræver, fordi det altsammen er Guds eget, bud og opfyldelse. Han alene byder, og han alene opfylder. Derfor er Guds tilsagn det ny testamentes ord og hører hjemme i det ny testamente.
83 Zum zehenden/ Nu seyn disse und alle gottis wort/ heylig/ warhaftig/ gerecht/ fridsam/ frey und aller gütte voll/ darumb wer yhn mit eynem rechten glauben anhangt/ des seele wirt mit yhm voreynigt/ szo gantz und gar/ das alle tugent des worts/ auch eygen werden der seelen/ Und alszo durch den glauben/ die seele von dem gottis wort/ heylig/ gerecht/ warhafftig/ fridsam/ frey/ und aller gütte voll/ eyn warhafftig kind gottis wirt/ wie Johan 1. sagt: Er hatt yhn geben/ das sie mugen kynder gottis werden alle die ynn seynem namen glauben.	For det tiende. Nu er disse ord og alle Guds ord hellige, sande, retfærdige, fredfyldte, frie og fulde af alt godt. Derfor, den, der hænger fast ved dem med en ret tro, hans sjæl bliver forenet med ordet så fuldt og helt, at alle ordets dyder også bliver sjælens dyder. Og således bliver gennem troen sjælen af Guds ord hellig, retfærdig, sand, fredfyldt, fri og fuld af alle goder, et sandt Guds barn, som Joh 1,12 siger: 'Han har givet dem magt til at blive Guds børn, alle dem, som tror på hans navn'.
84 Hierauss leychtlich zu mercken ist/ warumb der glaub szo vill vormag/ und das keyne gutte werck yhm gleich seyn mugen/ Den keyn gut werck/ hanget an dem gottlichen wort/ wie der glaub/ kan auch nit yn der seelen seyn/ sondern alleyn das wort und glaube regiren/ yn der seelen/ Wie dz wort ist/ szo wirt auch die seele vô yhm/ gleych/ als das eyssen wirt gluttrodt wie das fewr auss der voreynigung mit dem fewr.	Heraf er det let at mærke, hvorfor troen formår så meget, og hvorfor ingen god gerning kan være dens lige. For ingen god gerning hænger ved det guddommelige ord, som troen, den kan heller ikke være i sjælen, men i sjælen regerer alene ordet og troen. Ligesom ordet er, sådan bliver også sjælen ved det, ligesom jernet bliver gloende rødt som ild ved foreningen med ilden.
85 Alszo sehen wir/ das an dem glaubenn eyn Christen mensch gnug hatt/ darff keynis wercks/ das er frum sey/ darff er den keynis wercks mehr/ szo ist er gewisslich empunden von allen (W25) gepotten und gesetzen/ ist er empûden/ so ist er gewisslich frey/ Das ist die Christlich freiheit/ der eynige glaub/ der do macht/ nit das wir müssig gahn oder übell thun mugen/ sondern das wir keynis wercks bedurffen zur frumkeyt und seligkeyt zu erlangen/ dauon wir mehr hernach sagen wollen.	På den måde ser vi, at et kristenmenneske har nok i troen, ikke behøver nogen gerning for at være from. Og behøver han ingen gerning mere, er det ganske sikkert, at han er løst fra alle bud og love; er han løst, så er det ganske sikkert, at han er fri. Det er den kristne frihed, troen alene, der på den måde bevirker, ikke at vi går omkring uden at gøre noget eller at vi gør noget ondt, men at vi ikke behøver nogen gerning for at opnå fromhed og salighed. Herom vil vi fremover sige noget mere.
86 Zû eylfften/ Weytter ists mit dem glauben alszo gethan/ das/ wilcher dem andern glaubt/ der glaubt/ yhm (E182) darumb. das er yhn fur eynen frumen warhafftigen man achtet/ wilchs die gröste ehre ist/ die ein mensch dem andern thun kan/ als widderumb die gröste schmach ist/ szo er yhn fur eynen lossen lugenhafftigen leychfertigen man achtet.	For det elvte. Videre forholder det sig med troen sådan, at den, som tror på en anden, han tror på ham, fordi han regner ham for en from sanddru mand, hvilket er den største ære det ene menneske kan vise det andet; ligesom det omvendt er den største forsmædelse, hvis han regner ham for en upålidelig, løgnagtig, letfærdig mand.
87 Alszo auch wenn die seele gottis wort festiglich glaubt/ szo helt sie yhn fur warhafftig/ frum un gerecht/ da mit sie yhm thut die aller grösiste ehre/ die sie yhm thun kann/ denn da gibt sie yhm recht/ da lessit sie yhm recht/ da ehret sie seynen namen/ und lessit mit yhr handeln wie er will/ denn sie zweyffelt nit er sey frum/ warhafftig ynn allen seynen worten.	Sådan er det også, når sjælen fast tror Guds ord, så regner den ham for sanddru, from og retfærdig, hvorigennem den viser ham den allerstørste ære, den kan vise ham, for da giver den ham ret, da lader den ham have ret, da ærer den hans navn og lader ham handle med sig som han vil, for den tvivler ikke på, at han er from og sanddru i alle hans ord.
88 Widderumb kan man gott keyn grössere unehre auffthun/ den yhm nit glauben/ damit die seel yhn fur eynen untuchtigen lugenhafftigen leychtfertigen helt/ un souil an yhr ist/ yhn vorleugnet mit solchem unglauben/ und ein abgott yhres eygens synn/ ym herzen widder gott auffricht/ alsz wolt sie es besser wissenn den er.	Omvendt kan man ikke gøre Gud nogen større vanære end den ikke at tro på ham, hvorved sjælen regner ham for en uduelig, løgnagtig, letfærdig person, og såvidt det står til sjælen fornægter den ham med en sådan vantro og opstiller en afgud af sit eget sind i hjertet imod Gud, som vidste den bedre besked end han.
89 Wenn denn gott sihet/ das yhm die seel/ warheit gibt und alszo ehret durch yhren glauben/ szo ehret er sie widderumb/ und helt sie auch fur frum und warhafftig/ und sie ist auch frum und warhafftig durch solchen glauben/ denn das man gott die warheyt un frumkeit gebe/ das ist recht und warheit/ unnd macht recht und warhafftig. Die weyll es war ist und recht/ das gotte die warheit geben werd. Wilchs die nit thun/ die nit glauben/ und doch sich mit vielen gutten wercken/ treyben und mühen.	Når da Gud ser, at sjælen giver ham sandhed og således ærer ham igennem dens tro, så ærer han omvendt også sjælen og regner også den for from og sanddru, og den er også from og sanddru gennem en sådan tro, for at man giver Gud sandhed og fromhed, det er ret og sandhed, og gør én ret og sanddru, eftersom det er sandt og ret at give Gud sandhed. Men det gør de mennesker ikke, som ikke tror, og dog driver og besværer sig med mange gode gerninger.
90 Zum Zwölfften/ Nit allein gibt der glaub souil/ das die seel/ dem gottlichen wort gleych wirt aller gnaden voll/ frey/ un selig/ sondern voreynigt auch die seele mit Christo/ als eyne brawt mit yhrem breudgam. Auff wilcher ehe folget/ wie S. Paulus sagt/ das Christus un die seel/ eyn leyb werden/ szo werden auch beyder gutter/ fall/ unfall und alle ding gemeyn/ das was Christus hatt/ das ist eygen/ der glaubigen seele/ was die seele hatt/ wirt eygen Christi.	For det tolvte. Ikke alene giver troen så meget, at sjælen bliver det guddommelige ord lig, fuld at al nåde, fri og salig, men den forener også sjælen med Kristus, som en brud med sin brudgom. Af dette ægteskab følger, som Paulus siger, at Kristus og sjælen bliver et kød, (Ef 5,30), således bliver også begges goder, skæbne, vanskæbne og alle ting fælles, så at hvad Kristus har, det kommer til at tilhøre sjælen, og hvad sjælen har, det kommer til at tilhøre Kristus.

-->

-->-->-->

91분 그래서 그리스도는 모든 좋은 것을 가지고 계셨고 축복(E183)은 영혼 자신의 것이다. 그래서 영혼은 모두 덕이 없었습니다 그리고 그것들은 그리스도의 것이 될 것입니다. 여기에서 frölich는 지금 일어난다 변화와 스트라이트/ 그리스도는 신이시며 사람이시다/ 여전히 시원하라 Never/ sinn hadt/ and seyne frumheyt unubirwindlich/ eternal/ and almechtig 그렇다면 그는 믿는 영혼의 죄인가/ 그대의 신부 반지로/ is/ the faith/ ym yourself eygen macht und nit anders do/ den als hett er 그들은 죄를 빨아야 한다 ynn yhm (W26) vorschlunden un ereufft 되다/	Således har Kristus alle goder og salighed, de tilhører sjælen. Således har sjælen al udyd og synd på sig, det kommer til at tilhøre Kristus. Her opstår nu den glædelige udveksling og strid: Fordi Kristus er Gud og menneske, og aldrig har syndet og hans fromhed er uovervindelig evig og almægtig, derfor tager han Da den troende sjæls synd i kraft af deres brudering, det vil sige: Troen, og gør den til sin, og derved gør han ikke andet end Som havde han selv gjort den, og så må synderne opsluges og 드루크네 나는 햄.
92 분그의 무적의 의로움을 위하여/ 모든 죄로 말미암은 것/ 그러므로 영혼은 너희의 모든 죄로부터 거룩하다/ 순수함 by yhrê malschazts/ 그것은 믿음을 위한 것이다/ 단 하나 그리고 자유롭고/ 은사로/ yhrs breudgams 그리스도의 영원한 의로움으로 말미암았노라. 경건한 주인이 아닌가/ 레이체/ 귀족/ 프러머 Breüdgam Christ/ 가난한 자는 결혼으로 가는 사악한 작은 문을 지킨다 님프트/ 그리고 그녀는 모든 악을 제거하고/ 모든 재물로 단장한다.	For hans uovervindelige retfærdighed er alle synder for stærk, Derfor bliver sjælen løsrevet og fri fra alle dens synder, Ene og alene ved sin fæstensring, det vil sige for troens skyld, og får givet sin brudgoms, Kristi, evige retfærdighed. 그는 뎃 Nu ikke en glædelig bryllupsfest, når den rige, ædle, fromme brudgom, Kristus, tager den stakkels, foragtede, onde horkvinde Til ægte, og befrier hende fra alt ondt, smykker hende med alt godt.
93분 따라서 그들이 죄를 지을 가능성은 없습니다 vordampne/ den sie ligen nu auff Christo/ un sein ynn yhm vorschlunden/ 그래서 그녀는 szo a reyche gerechtickeyt ynn yhrem breüdgam/ 그녀가 다시/ 모든 죄에 대하여/ 그들이 이미 예전에 있든지 아니니라. 다우온은 바울이 말한다.고전 15장. 우리를 주신 하나님께 찬양과 감사를 드립니다 그런 극복 ynn Christo Jhesu/ynn wilcher vorschlunden 죄와 함께 죽음입니다.	Derfor er det ikke muligt, at synden fordømmer hende, for den ligger nu på Kristus, og er opslugt i ham, derfor har sjælen En så rig retfærdighed i sin brudgom, at den fremover kan bestå Mod al synd, lå den end allerede på den. Derom siger Paulus 고린도전서 15:57: 'Gud ske tak, der har givet os en sådan overvindelse i 크리스투스 예수, i hvem døden er opslugt sammen med synden'.
94분 Zû dreyzehenden. Hie sichstu aber/ 같은 이유에서 Souill Billich의 믿음에 기인합니다. 모든 화분에 심은 것/ 그리고 다른 모든 werck frum이 만든 것. 왜냐면 당신은 여기에서/ 그가 홀로 첫 번째 솥을 이루고, 저기서 화분에 심은 주인을/ 그대는 하나님을 공경하십시오. 당신이 무엇을하고 있는지 모른다면, 당신은 구절을 잡을 수 있습니다 그럼에도 불구하고 Szo Weristu Nit Frum과 Gebist God 또는 Keyn Honor/ 그리고 Alszo 우선 화분에 심은 것을 실현하지 못한 Fulfillistu. 하느님께서는 존귀히 받기를 좋아하지 않으신다/ YHM werd dan/ warheyt und allis gut zu geschrieben/ wie er denn warlich 그러나 그것은 선한 일이 하는 일이요, 오직 마음의 믿음이 하는 것입니다. (184회)	For det trettende. Men her ser du, af hvilken grund der med rette tilskrives troen så meget, da den opfylder alle bud og gør from uden alle andre gerninger. For du ser her, at den alene opfylder det første bud, hvori der bliver påbudt: Du skal ære én Gud. Selv om du nu var idel gode gerninger helt op til issen, så ville du alligevel ikke være from og ikke give Gud ære, og derfor opfyldte du ikke det allerførste bud. For Gud kan kun æres, når man tilskriver ham sandhed og alt godt, sådan som han i sandhed er sand og god. Men det gør ingen gerninger, men alene hjertets tro.
95 Darumb ist er allein/ die gerechtickeit des menschen und aller gepott erfullung. Den wer das erste haubt gepott erfullet/ der erfullet gewisslich und leychtlich auch alle ander gepott. Die werck aber seyn todte ding/ kunden nit ehren noch loben gott/ wie wol sie mugen geschehen/ und lassen sich thun gott zu ehren un lob/ aber wir suchê hie den/ d' nit gethan wirt/ als die werck/ sondern den selbthetter und werckmeyster/ der gott ehret/ und die werck thut.	Derfor er den alene menneskets retfærdighed og opfyldelsen af alle bud. For den, der opfylder det første bud, han opfylder med sikkerhed let alle de andre bud. Men gerningerne er døde ting, de kan ikke ære eller love Gud, selv om de sker og lader sig udføre Gud til ære og lov. Men her søger vi den, der ikke som gerningerne bliver gjort, men selv er gøreren og udretteren, som ærer Gud og udfører gerningerne.
96 Das ist niemât dan der glaub des herzen/ der ist das haubt und gantzis wesens der frumkeyt/ darumb es eyn ferlich finster rede ist/ Wenn man leret/ die gottis gepott mit wercken zu erfullen/ szo die erfullung fur allen wercken/ durch den glauben muss geschehen seyn/ und die werck folgen nach der erfullung/ wie wir hörenn werdenn.	Det er ingen anden end hjertets tro, der er fromhedens hoved og hele væsen. Derfor er det en farlig, mørk tale, når man lærer at opfylde Guds bud med gerninger, eftersom opfyldelsen af alle gerninger må ske gennem troen, og gerningerne følge efter opfyldelsen, som vi skal høre.
97 Zum vierzehenden/ Weytter zu sehen/ was wir yn Christo haben/ und wie gross gutt sey/ ein rechter glaube. Ist zu wissen/ das fur und ynn dem altenn testament/ gott yhm ausszog und furbehilt alle erste menliche gepurt/ von menschen un von thierren/ Und die erste gepurt war köstlich und hatt zwey grosse forteyll fur allen andern kindernn/ nemlich die hirschafft und (W27) priesterschafft odder künigreych und priesterthum/ alszo das auff erden/ das erste geporn kneblin/ was eyn herr uber alle seyne brüder und en pfaff odder Babst fur gott.	For det fjortende. For videre at se, hvad vi har i Kristus og hvor stort et gode en ret tro er, må man vide, at Gud før og i det gamle testamente udtog og forbeholdt sig alle førstefødte af hankøn, både af mennesker og dyr. Og den førstefødte var dyrebar og havde to store fordele fremfor alle andre børn, nemlig herredømmet og præsteskabet, eller kongeriget og præstedømmet, så at på jorden var den førstefødste dreng herre over alle sine brødre og en præst eller pave for Gud.
98 Durch wilche figur bedeutt ist Jhesus Christus/ der eygentlich/ die selb erste menlich gepurt ist gottis vatters/ von der Jungfrawen Marie. Darumb ist er ein künig un priester/ doch geystlich. denn seyn reych ist nit yrdlich noch zu yrdenischen/ sondern yn geystlichen guttern/ als da seyn/ warheyt/ weyssheyt/ frid/ freud/ seligkeyt etc. Damit aber nit aussgezogen ist zeytlich gutt/ denn es ist yhm alle ding unterworffen/ ynn hymell/ erdenn und helle/ wie wol man yhn nit sicht/ das macht/ das er geystlich/ unsichtlich regirt.	Gennem den figur betegnes Jesus Christus, der egentlig er det første menneskelige afkom af Gud Fader ved jomfru Marie. Derfor er han konge og præst, dog åndeligt, for han rige er ikke jordisk og består ikke i jordiske, men i åndelige goder, som fx sandhed, visdom, fred, glæde, salighed osv. Men dermed er de timelige goder ikke undtaget, for ham er alle ting underkastet, i himlen, på jorden og i helvede, selv om man ikke ser ham, hvilket kommer af, at han regerer åndeligt og usynligt.
99 Alszo auch seyn priesterthum steht nit ynn den eusserlichenn geperdenn/ und kleydern/ wie wir bey den menschen sehen/ sondern es steht ym geyst unsichtlich/ alszo/ (E185) das er fur gottis augen on unterlass/ fur die seynen steht und sich selb opffert und allis thus/ was eyn frum priester thun soll. Er bittet fur uns/ Wie S. Paul. Ro. 8. sagt. So leret er uns ynnwendig ym herzen/ wilchs sein zwey eygentliche recht ampt eynis priesters Denn alszo bitten und leren auch eusserlich menschlich zeytlich priester.	Derfor består heller ikke hans præstedømme i de ydre gebærder og klæder, som vi ser hos mennesker, men usynligt i ånden, sådan, at han uafladeligt står for Guds øjne, træder frem for sine og ofrer sig selv og gør alt, hvad en from præst skal gøre. Han beder for os, som Paulus siger Rom 8,34. Så belærer han og indvendigt i hjertet, hvilket er en præsts to egentlig rette embeder. For også ydre menneskelige timelige præster beder og belærer.
100 Zum funffzehenden/ Wie nu Christus die erste gepurtt hatt/ mit yhrer ehre und wirdickeit/ alszo/ teyllet er sie mit allenn seynen Christen/ das sie durch den glauben/ mussen auch alle künige und priester seyn/ mit Christo/ Wie S. Petrus sagt 1. Pet. 2. Ihr seyt ein priesterlich künigreych/ un ein küniglich priesterthû. Und das geht also zu/ das ein Christen mensch durch den glauben szo hoch erhaben wirt ubir alle ding/ das er aller eyn herr wirt geystlich/ denn es kan yhm kein ding nit schaden zur seligkeit.	For det femtende. Som nu Kristus har førstefødselsretten med dens ære og værdighed, sådan deler han den med alle sine kristne, så at også de gennem troen alle må være konger og præster sammen med Kristus. Som Peter siger 1 Pet 2,9: 'I er et præsteligt kongedømme og et kongeligt præstedømme'. Og det går således til, at et kristenmenneske gennem troen er så højt hæver over alle ting, at han bliver herre over det altsammen åndeligt, for intet kan skade ham til salighed.
101 Ja es muss yhm alles unterthan seyn und helffen zur seligkeit/ Wie S. Paulus leret Ro. 8. Alle ding müssen helffen den ausserwelten/ zu yhrem besten/ es sey leben/ sterben/ sund/ fromkeit gut un böses/ wie man es nennen kan. Item 1. Cor. 3. Alle ding seynd ewr/ es sey das leben oder d' todt/ kegenwertig oder zukünfftig, etc.	Ja, det må altsammen være han underlagt og hjælpe ham til salighed, som Paulus lærer Rom 8,28: 'Alle ting må hjælpe de udvalgte til deres bedste, det være sig liv, død, synd, fromhed, godt og ondt, hvad man kan nævne'. Ligeledes 1 Kor 3,21f: 'Alle ting er jeres, hvad enten det er liv eller død, det nuværende eller det tilkommende osv'.
102 Nit das wir aller ding leyplich mechtig seyn/ sie zu besitzen oder zu brauchen/ wie die menschen auff erden/ denn wir müssen sterben leyplich und mag niemant dem todt entfliehen/ szo müssen wir auch viel andern dingen unterligen/ wie wir yn Christo un seynen heyligen sehen/ Denn diss ist ein geystliche hirschafft/ die do regiert/ yn der leyplichen unterdruckung/ das ist/ ich kann mich on allen dingen bessern nach der seelen/ das auch der todt (W28) und leyden/ müssen mir dienen und nützlich seyn zur seligkeyt/ das ist gar eine hohe ehrliche wirdickeit und eyn recht almechtige hirschafft/ eyn geystliche künigreych/ da keyn ding ist szo gut/ szo böse/ es muss mir dienen zu gut/ szo ich glaube/ un darff seyn doch nit/ sondern meyn glaub ist mir gnugsam. Sihe (E186) wie ist das ein köstlich freyheyt und gewalt der Christen.	Ikke sådan, at vi er mægtige at besidde eller bruge alle ting legemligt, som menneskene på jorden, for vi må legemligt dø og ingen kan undfly døden, sådan ligger vi også under for mange andre ting, ligesom vi ser det på Kristus og hans hellige. For dette er et åndeligt herredømme, som regerer dèr i den legemlige undertrykkelse, det vil sige, jeg kan, hvad sjælen angår, forbedre mig om jeg også mangler alt, så at også død og lidelse må tjene mig og være nyttige til salighed, det er virkelig en høj ærefuld værdighed og et ret almægtigt herredømme, et åndeligt kongerige, hvor ingen ting er så godt, så ondt, at det må tjene mig til gode, når jeg tror, og dog behøver jeg det ikke, for min tro er nok for mig. Se, hvor er det en kostelig frihed og magt, de kristne har.
103 Zum sechzehenden/ Ubir das seyn wir priester/ das ist noch vil mehr/ denn künig sein/ darumb/ das das pristerthum uns wirdig macht fur gott zu tretten und fur andere zu bitten/ Denn fur gottis augen zu stehn und bitten/ gepürt niemât denn den priestern. Alszo hatt uns Christ' erworben/ das wir mügen geystlich/ fur ein ander tretten un bitten/ wie ein priester fur das volck leyplich tritt und bittet. Wer aber nit glaubt yn Christû dem dienet keyn ding zu gut/ ist ein knecht aller ding/ muss sich aller ding ergern.	For det sekstende. Udover det er vi præster. Det er endnu meget mere end at vær konger, eftersom præstedømmet gør os værdige til at træde frem for Gud og til at bede for andre. For at stå og bede for Guds øjne bør kun præster gøre. Derfor har Kristus erhvervet sig os, at vi åndeligt må træde frem og bede for hinanden, som en præst for folket træder legemligt frem og beder. Men den, der ikke tror på Kristus, ham tjener ingen ting til gode, han er en slave i alle ting, han må forarge sig over alle ting.
104 이미지 게다가 그의 애완견은 유쾌하지 않다. kumpt auch nit for gotti's eyes/ Who may only think out/ the honor and height eyniss 기독교인? 그의 예술로 말미암아 그는 모든 것이 되신다 전능하신 분/ 그의 신권으로 말미암아 그는 하나님의 전능하신 분이시다/ 하나님을 위하여 그분이 요구하시는 것을 행하고, 시편에 항상 기록된 대로/ 행하리라. 하나님은 그렇게 하십니다 두려워하고 듣는 자의 뜻이다(시 145:19) 그의 명예는 오직 믿음과 Keyn Werck에 의해서만 가능합니다. Daruss mâ clar sihet/ 어떻게 그리스도인은 모든 것으로부터 자유로울 수 있는가 Dingen und ubir alle ding/ alszo das er keyner gutter werck/ dazuf/ dazuf/ 그는 자유롭고 축복을 받았지만, 믿음은 모든 것을 불필요하게 만든다. 그가 어리석고 미련이었던 곳에/ 착한 왁자지껄한 사람이/ 프럼/ 프레이/ 축복받거나 그리스도인이 되거나/ 모든 사람과 함께 믿음을 갖기 전에 things/ Gleych as/ d' dog/ 누가 fleysch ym 입 조각을 들고 다녔는지 그림자 ym water schnapt/ damit/ fleysch und schem vorlös.	Desuden er hans bøn ikke velbehagelig, kommer heller ikke ind Guds øjne를 위해. Hvem kan nu forestille sig et kristenmenneskes ære og højhed? I kraft af sit kongedømme er han alle ting mægtig, i kraft af sit præstedømme er han Gud mægtig, for Gud gør, hvad han beder om og vil, som der står skrevet i Salmernes bog: 'Gud gør deres vilje, som frygter ham, og han hører deres bøn'입니다. Og til den ære kommer han alene gennem troen og ikke gennem nogen gerning. Deraf ser man klart, hvordan et kristenmenneske Er fri fra alle ting og over alle ting, altså at han ikke behøver Nogen gode gerninger til at blive from og salig, men troen bringer ham alt til overflod. Og hvis han skulle være så tåbelig at Mene, at han bliver from, 금, Salig eller kristen gennem en god gerning, Så mister han troen og alle ting, ligesom hunden, der har et stykke Kød i munden og snapper efter spejlbilledet i vandet, hvorved den Mister både kød og spejlbillede.
105 이미지 sibenzenden fragistu/ 무엇입니까 사제들과 그리스도교단의 차이점 그들은 모두 사제들인가? 답/ 워틀린 사제/ 파프/ 그리고 글레이첸의 부당함, 그들은 Hauffen seyn zog/ auff den kleynen heuffen den man itzt nennet geystlichen 서다.	For det syttende. Spørger du nu: Hvilken forskel er der da mellem Præster og lægfolk i kristenheden, eftersom de alle er præster? så er svaret: Det er gået galt til med ordet 'præst', 'klerk', 'gejstlig' og den slags, de er blevet trukket bort fra den almindelige Hob over på den lille hob, den, som man nu kalder den gejstlige stand.
106 이미지 거룩한 스크립트는 keynen에게 변화를 줍니다 unterdiffyd/ weil das sie/ die gelereten (E187) odder geweyhetê/ 네네트 미니스트로스/ 세루오스/ 오에코노모스/ 즉/ 하인/ 하인/ 지휘자/ 누가 믿어야 하는가/ 타자/ 크리스투/ 그리고 크리스티안 프라이헤이트 설교/ 우리 모두가 글레이치 사제가 되기를 원한다면/ 우리는 선포한다 모든 사람이 봉사하거나 창조하고 전파하는 것은 아닙니다. 알초는 S. Paulus 1 Cor. 4: 우리는 더 이상 사람들에게 붙잡히기를 원하지 않고 그리스도의 종들에게 붙잡히기를 원합니다. Euangelij의 지휘자.	Den hellige skrift angiver ingen anden forskel end at den kalder de Lærde eller indviede 'ministros', 'servos', 'oeconomos', det vil sige: tjener, træl, forvaltere, fordi de skal prædike Kristus, Troen og den kristelige frihed for de andre. For selv om vi alle er præster, Så kunne vi dog ikke alle tjene eller forvalte og prædike. 고린도전서 4:1: 'Vi vil af folket ikke regnes for mere end Kristi tjenere og forvaltere af evangeliet'.
107 Aber nu ist auss der scheffnerey worden eyn solch weltlich/ (W29) eusserliche/ prechtige/ forchtsam hirschafft und gewalt/ das yhr die recht weltlich macht/ ynn keynen weg mag gleychen/ gerad als weren die leyen etwas anders denn Christenleuth/ damit hyngenummen ist der ganz vorstand Christlicher gnad/ freyheyt/ glaubens/ und allis was wir von Christo haben/ und Christ' selbs/ haben dafur ubirkûmen/ viel menschen gesetz und werck/ seyn ganz knecht worden/ der aller untüchtigen leuth auff erden.	Men nu er der af forvaltergerningen blevet et sådant verdsligt, ydre, prægtigt, frygteligt herredømme og magt, at den verdslige magt på ingen måde kan lignes ved den, netop som om lægfolket var noget andet end kristenmennesker, og på den måde har man borttaget al forståelse af kristelig nåde, frihed, tro og alt, hvad vi har fra Kristus, ja Kristus selv har man borttaget, og vi har i stedet fået mange menneskelige love og gerninger, vi er ganske blevet slaver for de allermest uduelige folk på jorden.
108 Zum achtzehenden/ Auss dem allen lernen wir/ das es nit gnug sey gepredigt/ Wen man Christus leben und werck oben hynn und nur als ein histori und Cronicken geschicht predigt/ schweyg denn/ szo man seyn gar schweygt/ und das geystlich recht oder ander menschen gesetz un lere predigt. Er ist auch vill/ die Christû alzo predigen/ und lessen/ das sie ein mit leyden ubir yhn habenn/ mit den Juden zurnn odder sonst mehr kyndisch weyss/ drynnen uben.	For det attende. Af alt dette lærer vi, at der ikke er prædiket godt nok, når man prædiker henover Kristi liv og gerning og kun tager det som en historie eller en historisk krønike, for slet ikke at tale om, når man ganske tier derom og prædiker den gejstlige ret eller andre menneskelige love. Der er også mange, der prædiker og læser om Kristus på den måde, at de har medlidenhed med ham og bliver vrede på jøderne, eller udøver andre barnagtigheder deri.
109 Aber er soll und muss alszo predigt sein/ dz mir un dir/ der glaub drauss erwachs un erhalten werd. Wilcher glaub da durch erwechst und erhalten wirt. Wen mir gesagt wirt. Warumb Christus kûmen sey/ wie man sein brauchen und niessen soll-->-->/ was er mir bracht und geben hat/ das geschicht/ wo man recht auslegt/ die Christlich freyheit/ die wir von yhm haben/ und wie wir künig und priester seyn/ aller ding mechtig. Und allis was wir thun/ das fur gottis augen angenehm/ und erhöret sey/ wie ich biss her gesagt hab. Dan wo ein herz alszo Christû höret/ das muss frölich werden von gantzem grund/ trost empfahen/ un (E188) süss werden gegen Christo/ yhn widderumb lieb zuhaben.	Men han skal og må prædikes sådan, at hos mig og dig troen vokser og opholdes. Og denne tro vokser og opholdes derved, at det siges mig, hvorfor Kristus er kommet, hvordan man skal bruge ham og nyde ham, hvad han har bragt og givet mig. Og dette sker, når man udlægger den kristne frihed rigtigt, den frihed, vi har fra ham, fortæller, hvordan vi er konger og præster og er alle ting mægtige. Og alt, hvad vi gør, er i Guds øjne velbehageligt og bliver hørt, som jeg før har sagt. For hvor et hjerte hører Kristus sådan, dèr må det blive glad helt ned i grunden, få trøst og blive sødt imod Kristus og omvendt også have ham kær.
110 Dahyn es nymmer mehr mit gesetzê odder werck kummen mag/ Denn wer wil eynem solchen hertzen schaden thun/ oder erschrecken? felt die sund und der todt daher/ szo glaubt es Christ' frumkeit seyn sey/ und sein sund sein nymmer sein/ sondern Christi/ szo muss die sund vorschwinden/ fur Christus frumkeit/ ynn dem glauben./ wie droben gesagt ist/ und lernet/ mit dem Apostel dem todt und sund trotz bieten/ un sagen: Wo ist nu du todt deyn sig? Wo ist nu todt deyn spiess? deyn spiess/ ist die sund. Aber gott sey lob und danck/ der uns hatt geben den sieg/ durch Jhesum Christû unsern herrn. Und der todt ist erseufft ynn seynem sieg, etc. (1 Kor 15,55)	Det vil det aldrig mere nå frem til ved love eller gerninger. For hvem vil gøre et sådant hjerte skade eller skræmme det? Kommer synden eller døden over det, så tror det, at Kristi fromhed tilhører det og at dets synd aldrig er dets egen, men Kristi, derfor må synden forsvinde for Kristi fromhed i troen, som det ovenfor er sagt, og det lærer med apostelen at byde døden og synden trods og sige: Hvor er nu, død, din sejr? Hvor er nu, død, sin brod? 'Din brod', det er synden. Men Gud ske tak og lov, der har givet os sejren ved Jesus Kristus vor herre. Og døden er opslugt i hans sejr, osv.
111 Zum neunzehenden./ Das sey nu gnug gesagt/ von dem ynnerlichen menschen/ von seyner freyheit/ und der heubt gerechtickeit/ wilchs keynis gesetz noch gutten wercks bedarff/ ya yhr schedlich ist/ so yemant da durch wolt rechfertig zu werdê sich vormessenn.	Lad nu dette være nok sagt om det indre menneske, om dets frihed, om dets hovedretfærdighed, som ikke behøver nogen lov eller gode gerninger, ja, som tager skade af dem, hvis nogen formaster sig til at ville være retfærdig derigennem.
112 Nu kummen wir auffs ander teyll/ auff dn eusserlichen menschen Hie wollen wor antworten allen denen/ die sich ergern auss den vorigen reden un pflegen zusprechen Ey so denn der glaub (W30) alle ding ist und gilt allein gnugsam frum zumachen. Warûb sein denn die gutten werck gepotten? so wollen wir gutter ding sein/ und nichts thun. Neyn lieber mensch nicht also. Es wer wol/ also/ wen du allein ein ynnerlich mensch werist/ und ganz geystlich und ynnerlich worden/ wilchs nicht geschicht biss am Jüngsten tag.	Nu kommer vi til den anden del, til det ydre menneske. Her vil vi svare alle dem, der forarges på den foregående tale og plejer at sige: 'Ej, når troen er alting og alene gælder tilstrækkeligt til at gøre et menneske fromt, hvorfor er da de gode gerninger påbudt? Så vil vi lade stå til og intet gøre'. Nej, kære menneske, ikke på den måde. Sådan kunne du gøre, hvis du alene var et indre menneske og var blevet helt åndelig og inderlig. Men det sker ikke før dommedag.
113 Es ist un bleybt auff erdê nur ein anheben un zunehmen/ wilchs wirt in yhener welt volnbracht. Daher heyssets der Apostel primitias spirit'/ das sein die ersten frücht des geysts/ drumb gehört hie her/ das droben gesagt ist. Ein Christê mensch/ ist ein dienstpar knecht/ un ydermâ unterthan/ gleych/ wo er frey ist/ darff er nichts thun/ wo er knecht ist/ muss er allerley thun. Wie dz zugahe wollen wir sehê.	Det er og bliver på jorden kun en begyndelse og vækst, som fuldendes i den anden verden. Derfor kalder apostelen det 'primitias spiritus', det vil sige: åndens førstegrøde. Derfor hører det, der er sagt ovenfor: 'Et kristenmenneske er en træl og alle underlagt' hjemme her. Sådan at, hvor han er fri, behøver han intet gøre, hvor han er træl, må han gøre alt. Hvordan det går til, skal vi få at se.
114 Zum zwenzigsten/ Ob wol der mensch ynwendig (E189) nach der seelen durch den glauben gnugsam rechtfertig ist/ und alles hatt was er haben soll/ on das der selb glaub un gnugde/ muss ymer zunehmen/ biss ynn yhenes leben. So bleybt er doch noch ynn dissem leyplichen lebenn auff erden/ und muss seynen eygen leyp regiern und mit leuthen umdgahen. Da heben sich nu die werck an/ hie muss er nit müssig gehn/ da muss furwar der leyb mit fasten/ wachen/ erbeytten und mit aller messiger zucht getrieben/ un geübt sein/ das er dem ynnerlichen menschen un dem glauben gehorsam und gleychformig werde/ nit hyndere noch widderstreb/ wie sein art ist/ wo er nit gezwungen wirt/	For det tyvende. Selv om menneske indvendigt efter sjælen gennem troen er tilstrækkelig retfærdig og har alt, hvad han skal have, bortset fra, at troen og fyldestgørelsen til stadighed skal vokse indtil ind i det næste liv, så forbliver han dog stadig i dette legemlige liv her på jorden og må styre sin egen krop og omgås mennesker. Her begynder nu gerningerne, her må han ikke gå ledig, her må i sandhed kroppen tvinges og øves med faste, vågen, arbejde og med alle slags passende tugt, så at den bliver lydig overfor og ligedannet med og ikke hindrer eller modarbejder det indre menneske og troen, som det ellers er dens natur, hvor den ikke bliver tvunget.
115 den der ynnerliche mensch ist mit gott eyniss/ frölich und lustig/ umb Christus willen/ der yhm souil than hat/ un stett alle seyn lust darynn/ das er widderumb mocht gott auch umbsonst dienen ynn freyer lieb/ szo findt er ynn seynem fleysch eynen widerspenstigen willen/ der wil der welt dienen un suchen was yhn lustet Das mag der glaub nit leyden/ und legt sich mit lusst/ an seynen halss yhn zu dempfen un weren. Wie S. Pauel sagt Ro. 7. Ich hab ein lust/ yn gottis willen nach meynem ynnern menschen/ szo find ich eynen andernn willen ynn meynem fleysch/ der wil mich mit sunden gefangê nehmen. Item ich zuchtige meynen leyp un treib yhn zu gehorsam/ auff das ich nit selbs vorwerfflich werde/ der die andern leren soll. (1 Kor 9,27) Item Gal. 5. Alle die Christû angehören/ creuzigen yhr fleysch mit seynen bösen lüsten.	For det indre menneske er lige med Gud, glad og ved godt mod for Kristi skyld, der har gjort så meget imod ham, og han sætter al sin lyst til, at han omvendt også kan tjene Gud for intet i fri kærlighed. Men så finder han i sit kød en vilje, der arbejder imod; den vil tjene verden og søge, hvad der lyster den. Det kan troen ikke tåle og den lægger sig med lyst i selen for at dæmpe den og værge sig imod den. Som Paulus siger Rom 7,22f: 'Jeg har lyst til Guds vilje efter mit indre menneske, men finder en anden vilje i mit kød, der vil tage mig tilfange med synder'. Ligeledes: 'Jeg tugter min krop og driver den til lydighed, for at ikke jeg, der skal lære andre, selv skal gå fortabt'. Ligeledes Gal 5,24: 'Alle, der hører Kristus til, har korsfæstet deres kød med dets onde lyster'.
116 이미지 Zû eyn und zwenzigsten/ But 이것이 사실이라는 의견에서 동일한 작업이 발생할 필요는 없습니다 인간은 하느님 때문에 자유로워진다/ 왜냐하면 잘못된 의견은 믿을 수 없기 때문이다. Leydê/ 골목은 신을 위한 프럼킷(frumkeyt)이고 또 그래야만 한다/ 그러나 다만 leyp이 순종할 것이라는 의견 / 그리고 그의 악한 욕망은/ 오직 눈만 보며/ 악한 욕망에/ 그들 믿음으로 말미암아 영혼이 되는 자/ 그리고 하나님에게/ liebet/ wolt sie gern das auch so alle ding (W31) reyn weren zuuor yhr Eygen Leyp/ 그리고 Yderman God/ YHR의 사랑과 찬양과 함께.	For det én og tyvende. Men disse gerninger må ikke ske 나는 den, formening, at mennesket derved bliver fromt overfor Gud, for den Falske opfattelse kan troen ikke tåle, for den alene er og må være fromhed overfor Gud, men kun i den mening, at kroppen bliver lydig og renset fra sine syndige, onde lyster, og at øjet kun ser På de onde lyster for at drive dem ud. Eftersom sjælen er ren gennem troen og elsker Gud, vil den gerne, at alle ting også skal Være rene, først og fremmest dens egen krop, og den vil gerne, at enhver sammen med den elsker og priser Gud.
117 이미지 그래서 (E190) historical/ the d'man Seyns eygen leybs 하프 니트 kan idly gehen/ un muss vil gutter 웩 드로버는 연습한다/ 그가 yhn을 강요한다 / 그러나 werck nit는 옳다 선한 사람이 되라/ 하나님께 자유롭고 의로운 사람이 되라/ 그러나 그것들을 행하라 프라이어는 아무것도 좋아하지 않아/ 기뻐해야지/ 다린이 아직 다르게 찾고 있던 건 아무것도 없어 하느님께서 가죽을 벗기셨기 때문에/ 윌크스가 원하노니, 그는 기꺼이 최선을 다합니다. 이것으로부터, yyglicher는 측정을 취할 수 있고 bescheydenheit den leyp zu Casteyen/ Denn/ er fastet/ wachet/ erbeyt/ souiell 그는 그 림이 / 그의 용기를 꺾지 않는 것을 보았다.	Sådan går det til, at mennesket for sin egen krops skyld ikke kan gå ledig og må gøre mange gode gerninger for At han kan tvinge den, og dog er disse gerninger ikke det rette gode, hvorved han er from og retfærdig overfor Gud, men han gør det for intet af fri kærlighed, for at behage Gud; og han søger ikke Andet deri og regner det ikke for andet, end at således behager det Gud, hvis vilje han gerne gør på det allerbedste. För derigennem kan enhver selv udregne måde og mål for at spæge kroppen, For han faster, våger, arbejder så meget som han ser, at kroppen Har brug for det, for at nedbryde dens modstand.
118 이미지 De andern aber/ die do meynen mit Wercken frum은 될 것입니다 / keyn이 casteyung에 관심을 기울이게 하십시오 / 그러나 보십시오 오로지 공덕에 대해서만/ 그리고 meynen/ 그들이 같은 일을 위해 많고 위대한 일을 한다면/ Szo be it wol than and they would frum / to break the weyllen Szo be it wol than and they would frum / to break the weyllen Szo be it wol than and they would frum / to break the weyllen Köpff und Vorterben yhr leben drauf/ das ist ein grosse Torheyt/ 그리고 그들이 믿는 기독교적 삶의 방식과 믿음 werck frum과 축복 받고 싶습니다.	Men de andre, der mener, man kan blive from gennem gerninger, har ikke Blik for spægelsen, men ser kun på gerningerne og mener, at Når bare de gør rigtig mange og store gerninger, så Er det vel gjort og de bliver fromme. Til tider brækker de halsen på det og fordærver deres liv dermed; Det er en stor dumhed og manglende forstand på det kristelige liv og tro, at de vil blive Fromme og salige uden tro igennem gerninger.
119 이미지 두 번째와 스무 번째로. 우리가 여러 gleychniss의. 그 중 한 명은 기독교인이어야 하는가? 자신의 믿음과 하나님의 순수한 은혜로 말미암아 아무 거리도 없는 자 의롭다 하심을 받고 구원을 받았으며/ 달리 존중받지 못하였으니/ 누구를 행위로 아담과 유에얌 낙원이 되었나니/ 다우온 창 2장. 하느님께서 피조된 인간에게 낙원을 주셔서 그 낙원을 상속받을 수 있게 하신다는 것입니다 그리고 오두막.	For det to og tyvende. Det vil vi vise gennem nogle sammenligninger. Man skal ikke regne med, at et kristenmenneskes gerninger, som gennem sin tro og af lutter nåde fra Gud er blevet retfærdig og salig for intet, var anderledes end Adams og Evas gerninger var i paradiset, hvorom der 1 Mos 2,15 står skrevet: At Gud satte det skabte menneske i paradisets have for at han skulle dyrke og vogte den.
120 Nu war Adam von got frum und wol geschaffen/ on sund/ das er durch seyn erbeytten und hutten nit durfft frum un rechtfertig werden/ doch das er nit müssig gieng/ gab yhm gott zu schaffen/ das paradeys zu pflanzen/ bawen und bewaren. Wilchs weren eytell frey werck gewesen/ umb keyns dings willen gethan/ denn allein got zu gefallen/ und nit umb frumkeyt zu erlangen/ die er zuuor hett/ wilch uns auch allen naturlich were angeborn gewesenn.	Nu var Adam af Gud skabt from og vel, uden synd, så at han ikke gennem sin dyrken og vogten behøvede at blive from og retfærdig, men for at han ikke skulle gå uvirksom, gav Gud ham noget at lave, at tilplante paradiset, at bygge og bevare. Og det var idel frie gerninger, gjort ikke for nogen tings skyld, andet end for at behage Gud, og ikke for at opnå fromhed, som han jo havde i forvejen, og den ville også have været os alle på naturlig måde medfødt.

121 Alszo auch eynis glaubigen menschen werck/ wilcher durch seynen glauben ist widderumb inss paradiss gesetzt/ (E191) und von newen geschaffen/ darff keyner werck frum zu werden/ sondern das er nit müssug gahe seynen leyb erbeytt und beware/ seyn yhm solche freye werck zu thun gott zu gefallenn befohlen.	På samme måde er også et troende menneskes gerninger, som gennem sin tro nu igen er indsat i paradis og skabt påny, han behøver ingen gerninger for at blive from, men for at han ikke skal gå uvirksom, men bearbejde og bevare sin krop, er det befalet ham at gøre sådanne frie gerninger for at behage Gud.
122 Item gleych wie eyn geweyheter Bischoff/ wen der kirchen weyhet/ fermelt od' sonst seynis ampts werck ubet/ szo machen yhn die selben werck nit zu eynem bischoff/ Ja wenn er nit zuuor ein Bischoff geweyhet were/ szo tüchte der selben werck keyniss und were eytell narrn werck. Alszo eyn Christen/ der durch den glauben geweyhet/ gutte werck thut/ wirt durch die selben nit (W32) besser oder mehr geweyhet (wilch nit denn des glauben mehrung thut) zu eynem Christen/ Ja wenn er nit zuuor glaubet un Christen were/ szo gülten alle seyne werck nichts/ sondern weren/ eytell nerrisch/ strefflich vordamplich sund.	Ligeledes: som det er med en indviet biskop, når han indvier kirker, konfirmerer eller udfører andre af sit embedes gerninger, at det ikke er disse gerninger, der gør ham til biskop, ja, hvis ikke kan i forvejen var indviet til biskop, så udvirkede disse gerninger ingenting, men var idel narreværk, sådan er det med en kristen, som gennem troens indvielse gør gode gerninger, han bliver ikke derigennem bedre eller mere indviet (hvilket intet andet end troens vækst bevirker) til en kristen, ja, hvis han ikke i forvejen troede at være en kristen, så gjaldt alle hans gerninger ingenting, men var idel naragtig, strafværdig, fordømt synd.
123 Zû drey und zwenzigsten/ Drumb seyn die zween sprüch war. Gutte frum werck machen nymmer mehr ein guten frumen man/ sondern eyn gutt frum man/ macht gutte frum werck. Böse werck machen nymmer mehr eynen bösen man/ sondern eyn böser man macht böse werck/ alszo/ das allweg/ die person zuuor muss gut un frum sein vor allen gutten wercken/ un gutte werck folgen und ausgahn/ von der frumen gutten person.	For det tre og tyvende. Derfor er de to følgende udsagn sande: Gode fromme gerninger skaber aldrig nogensinde en god og from mand, men en god og from mand gør gode fromme gerninger. Onde gerninger skaber aldrig nogensinde en ond mand, men en ond mand gør onde gerninger. Altså må hele tiden personen i forvejen være god og from før alle gode gerninger, og de gode gerninger følger og udgår fra den fromme, gode person.
124 Gleych wie Christus sagt. Ein böser bawm tregt keyn gutte frucht. Ein gutter bawm tregt keyne bose frucht. (Matt 7,18) Nu ists offenbar/ das die frucht tragen nit den bawm/ szo wachsen auch die bawm nit auff den fruchten/ sondern widderumb/ die bawm tragen die frucht/ und die frucht wachsen auff den bawmen. Wie nu die bawm mussen ehe seyn/ den die frucht/ un die frucht machen nit die bawm wid' gutte noch böse/ sondern die bawm machen die früchte.	Nøjagtig som Kristus siger: Et dårligt træ bærer ingen gode frugter. Et godt træ bærer ingen dårlige frugter. Nu er det klart, at det ikke er frugterne, der bærer træet, og det er ikke træet, der vokser på frugterne, men lige omvendt: træerne bærer frugterne, og frugterne vokser på træerne. Ligesom nu træerne må være der før frugterne, og det ikke er frugterne, der gør træerne hverken gode eller dårlige, men det er træerne, der danner frugterne,
125 Alszo muss der mensch ynn der person zuuor frum oder böse seyn/ ehe er gotte oder böse werck thut/ Und seyne werck machen yhn nit gutt oder böse/ sondern er macht gutt odder böse werck.	Sådan må mennesket i personen i forvejen være from eller ond, førend han gør gode eller onde gerninger, og det er ikke hans gerninger, der gør ham god eller ond, men ham, der gør gode eller onde gerninger.
126 Des gleychen sehen wir ynn allen hand wercken. Ein (E192) gutt oder böse haus macht keynen gutten oder bösen zymmerman/ sondern ein gutter oder bosser zymmerman/ macht ein bös oder gutt haus/ keyn werck macht eynenn meyster/ darnach das werck ist/ sondern wie d' meyster ist/ darnach ist sein werck auch.	Det samme ser vi i alle håndværk. Det er ikke et godt eller dårligt hus, der skaber en god eller dårlig tømrer, men det er en god eller dårlig tømrer, der laver et godt eller dårligt hus. Det er ikke sådan, at et værk fremkalder en mester, så han er, som værket er, nej, som mesteren er, sådan er også hans værk.
127 Alszo seyn die werck des menschen auch/ wie es mit yhm stett ym glauben od' unglauben/ darnach seind seyne werck gutt oder böse. Und nit widerûb/ wie seyne werck stehn darnach sey er frum odder glaubig/ die werck/ gleych wie sie nit glaubig machen/ szo machen sie auch nit frum.	Sådan også med menneskets gerninger: som det står til med ham i tro eller vantro, efter det er hans gerninger gode eller onde. Og ikke omvendt: at som det står til med hans gerninger, efter det er han from eller troende. Ligeså lidt som gerningerne gør troende, sådan gør de heller ikke from.
128 Aber der glaub gleych wie er frum macht/ szo macht er auch gutte werck, So dann die werck niemant frum machen/ und der mensch zuuor muss frum sein/ ehe er wirckt/ so ists offenbar/ das allein der glaub auss lauttern gnaden/ durch Christû und seyn wort/ die person gnugsam frum und selig machet.	Men ligesom troen gør from, sådan gør den også gode gerninger. Ligesom gerningerne ikke gør nogen from og mennesket i forvejen må være from, før han gør gerninger, sådan er det klart, at kun troen, at lutter nåde ved Kristus og hans ord, gør personen tilstrækkelig from og salig,
129 Und das keyn werck/ keyn gepott/ eynem Christen nott sey zur seligkeit/ sondern er frey ist von allen gepotten/ un auss lautterer freyheit/ ombsonst thut/ alls was er thut/ nichts damit gesucht seyness nutzs oder selickeit/ Denn er schon satt und selig ist/ durch seynenn glaubenn/ und gottis gnaden/ sondern nur gott darynnen gefallen.	og at ingen gerning, intet bud er nødvendig for en kristen til salighed, men han er fri for alle bud, og af lutter frihed, for intet, gør han alt, hvad han gør, og søger på ingen måde derved sin nytte eller salighed -- for han er allerede tilfreds og salig igennem sin tro og Guds nåde -- men han søger kun at behage Gud derved.
130 이미지 xxiiii에. 양자리 on 믿는 것은 frumkeyt와 seligkeyt에게 좋은 것이 아닙니다. Widderumb keyn bose werck yhn bose (W33)와 미리 찐 make/ 하지만 믿지 않는 자/ 누가 사람과 바움을 악하게 만드는가 그리고 미리 찐 Werck. 그리하여 웬 맨 프럼 더 사악한 주인이/ 스스로를 들어 올린다 작품 속에서가 아니라/ 믿음 속에서/ Weyse가 말하듯이. 모든 태양의 시작은 신 weychen과 yhm nit trawen입니다. (경 10:14f).	For det fire og tyvende. Omvendt med den, der er uden tro. 햄의 경우 fordres ingen god gerning til fromhed og salighed. Og på den anden side er der ingen ond gerning, der gør ham ond og fordømt, nej, det er vantroen, den, der gør personen og træet ondt, Der gør onde og fordømmelige gerninger. Derfor, når Man bliver from eller ond, afhænger det ikke af gerningerne, men 아프 트로엔. Som vismanden siger: 'Begyndelsen på al synd er, at man afviger fra Gud og ikke stoler på ham'.
131 이미지 Alszoet는 또한 그리스도'를 가지고 있지 않습니다 작품에서 유엔은 말한다. bawm을 좋게 만들고 열매는 선하고/ 혹은 바움을 악하게 하고/ 그의 열매를 악하게 하도다/ (마 12:33) 마치 좋은 열매를 맺고자 하는 자는 이렇게 말씀하시기라도 하듯 (E193) Bawm/에서 들어 올려 같은 배짱을 넣어야 합니다. Alszo wer do Wil Gutte Werck thun/ wercken을 들어 올리지 말고/ 사람을 들어 올려야 합니다/ 베르크가 할 일이다. 그러나 그 사람은 혼자서는 결코 좋은 일을 할 수 없습니다 믿음은 결코 그들을 화나게 하지 않고 오직 불신만 만듭니다.	Sådan lærer også Kristus, hvordan man ikke må klynge sig til gerningerne, idet han siger: Enten er træet godt, og så er også dets frugt god, eller også er træet ondt, og dets frugt ond. Som ville han sige: Den, der vil have gode frugter, Må i forvejen begynde med træet og sørge for, at det 그는 갓. Ligesådan må den, der vil gøre gode gerninger, ikke begynde med gerningerne, men med personen, som skal gøre gerningerne. Men der er ingen, der gør personen god, undtagen troen alene, og Der er ingen, der gør den ond, undtagen alene vantroen.
132 이미지 그게 우리가 하고 있던 일이야/ werck Eynen frum odder evil für den man/ das ist/ sie zeygen eusserlich An/ wer frum od' böse sey. 그리스도께서 말씀하신 대로. 둔한 통증. 7. 과일을 제외하고는 너희는 그것들을 알게 될 것이다. 그러나 그게 전부입니다 / ym scheyn 및 eexternal. Wilchs sehenn yrre macht viel leuth/ die do schreyben und leren/ wie 선한 일을 하고 프럼이 되어야 한다. Szo you yet of faith nymmer Gedenkeln/ Gahn dahynn/ und furet ymmer ein blind den andern / Martern 많은 일과 오심으로 옳은 자유를 향하여/ 이에 대해 Sanct Pauel은 디모데후서 3장을 말합니다. You have eynen scheyn der frumkeyt/ 그러나 그 이유는 거기에 없습니다 / hynn 가서 ymmer un ymmer 및 cummen을 배우십시오. 그러나 자유의 재화에 대한 지식에는 더 민감합니다.	Det er vel sandt, at overfor mennesker er det gerningerne, der gør én from eller ond, det vil sige, de viser i det ydre, hvem der er Eller Ond에서. Som Kristus siger, Matt 7,20: 'Af deres frugter skal I 켄데 뎀'. Men det er altsammen tilsyneladende og i det ydre. Og dette Skin får mange mennesker til at tage fejl, når de skriver og Lærer, hvordan man skal gøre gode gerninger og blive from, Men dog overhovedet ikke tænker på troen, går omkring og lader en blind lede en blind, martrer sig med mange gerninger, og når Dog aldrig frem til den rette fromhed. Om den siger Paulus 2 tim 3,5ff: 'De har skin af fromhed, men grundvolden mangler, de går omkring og lærer og lærer og kommer dog aldrig til erkendelse af den 산드 프롬헤드.
133 Wer nu mit den selben blinden nit wil yrren/ muss weytter sehen/ den ynn die werck/ gepott/ odder lere der werck. Er muss ynn die person sehen fur allen dingen/ wie die frum werd. Die wirt aber nit durch gepott und werck/ sondernn durch gottis wort (das ist/ durch seyne vorheyschung der gnadenn) und den glauben/ frum und selig/ auff das bestehe seyn gottliche ehre/ das er uns nit durch unser werck/ sondern durch seyn gnedigs wort umbsonst und lauter barmherzickeit selig mache.	Den, der nu ikke vil tage fejl sammen med disse blinde, han må se længere ind end til gerningerne, til budene eller til læren om gerningerne. Han må fremfor alt se ind til personen, hvordan personen bliver from. Men den bliver ikke from og salig gennem bud og gerninger, men gennem Guds ord (det vil sige, gennem hans nådesforjættelse) og troen. På det består hans guddommelige ære, at han ikke gør os salige gennem vore gerninger, men gennem sit nådige ord, for intet og af lutter barmhjertighed.
134 Zû xxv. Auss dissem allen ist leuchtlich zuuorstehen/ wie gutte werck zu vorwerffen un nit zuuorwerffen seyn. Und wie man alle lere vorstahn soll/ die do gutte werck leren/ dann wo der falsch anhang/ un die vorkerete meynûg dryn ist/ das durch die werck/ wir frum und selig werden (E194) wollen/ seyn sie schon nit gutt/ und ganz vordamlich/ den sie seyn nit frey/ und schmehen die gnad gottis/ die allein durch den glauben frum und seligk macht/ wilchs die werck nit vormügen/ un nehmê es yhn doch fur zu thun/ und damit der gnaden/ ynn yhr werck und ehre greyffenn.	For det fem og tyvende. Af alt dette er det let at forstå, hvordan gode gerninger skal forkastes og hvordan de ikke skal forkastes, og hvordan enhver lære om gode gerninger skal forstås. For hvor der gøres den forkerte tilføjelse og hvor den forkerte mening hænger fast derved, at vi bliver fromme og salige gennem gerningerne, dèr er de overhovedet ikke gode og helt fordømmelige, for de er ikke frie og forsmår Guds nåde, som alene gennem troen gør from og salig, hvilket gerningerne ikke formår, selv om de tager sig for at gøre det og dermed griber ind i nådens værk og ære.
135 Drumb vorwerffen wir die gutte (W34) werck/ nit umb yhren willen/ sondernn/ umb des selben bossen zusatz und falscher vorkerter meyning willen. Wilche macht/ das sie nur gutt scheynen/ und seyn doch nit gutt/ betriegen sich und yderman damit/ gleych wie die reyssend wolff/ ynn schaffs kleydernn. Aber der selb bose zusatz und forkehrete meynung/ ynn den werckenn/ ist unübirwindlich/ wo der glaub nit ist. Er muss sein/ ynn dem selben werckheyligenn/ biss der glaub kum und vorstöre yhn/ die natur vormag yhn/ von yhr selb nit auss treybenn. Ja auch nit erkennen/ sondernn sie helt yhn fur eyn köstlich/ selig dingk/ drumb werden yhr auch szo viel da durch vorfuret.	Derfor forkaster vi de gode gerninger, ikke for deres egen skyld, men på grund af den onde tilføjelse og falske, forkerte mening. Den gør, at de kun ser gode ud uden dog at være gode, at de bedrager sig selv og enhver med det, ligesom de glubende ulve i fåreklæder. Men denne onde tilføjelse og forkerte mening i gerningerne er uundgåelig, hvor troen ikke er. Den må være i denne gerningshellige, indtil troen kommer og ødelægger den; naturen formår af sig selv ikke at drive den ud, ja, heller ikke at erkende den, men den regner den for en kostelig, salig ting; derfor er der også så mange af dem, der bliver forført.
136 Derhalben/ obs woll gutt ist/ von rewen/ beychten/ gnugthun/ schreyben und predigen/ szo man aber nit weytter feret bis zum glauben/ sein es gewisslich/ eitel teufflische/ vorfurische lere. Mâ muss nit eynerlei allein predigen/ sondern alle beyde wort gottis/ Die gepot/ sol mâ predigen/ die sunder zurschrecken un yhr sund zu offenbarnn/ das sie rewe haben und sich bekeren. Aber da soll es nit bleyben/ mâ muss/ das ander wort/ Die zusagûg der gnaden auch predigen/ den glauben zu leren/ on wilchenn die gepott rew und allis ander vorgebens geschicht.	Derfor, selv om det vel kan være godt at skrive og prædike om anger, bod, fyldestgørelse, dersom man ikke går videre til troen, er det i sandhed idel djævelsk, forførerisk lære. Man må ikke kun prædike den ene slags Guds ord, men begge slags. Budene skal man prædike, for at forskrække synderne og åbenbare deres synd, så de angrer og omvender sig. Men derved skal det ikke blive, man må også prædike den anden slags ord: forjættelsen af nåden, for at lære troen, uden hvilken budene, angeren og alt andet sker forgæves.
137 Es sein wol noch blieben prediger/ die rew der sund un gnad predigen/ aber sie streychen die gepott und zusagung gottis nit auss/ das mâ lere/ wo her und wie die rew/ und gnag kumme. Denn die rew/ fleust auss den gepotten/ der glaub/ auss den zusagung gottis/ und alszo wirt d' mensch durch den glauben gotlicher wort gerechtfertiget und erhaben/ der durch die furcht gottis gepottis gedemütiget/ und ynn seyn erkentniss kummen ist. (E195)	Der er vel endnu nogle prædikanter tilbage, der prædiker anger over synden og nåde, men de understreger ikke budene og Guds tilsagn, så man lærer, hvorfra og hvordan angeren og nåden kommer. For angeren kommer af budene, troen af Guds tilsagn, og således bliver mennesket gennem troen på det guddommelige ord retfærdiggjort og ophøjet, det menneske, der gennem frygten for Guds bud var blevet ydmyget og var kommet til erkendelse af sig selv.
138 Zum xxvi. Das sey von den wercken gesagt ynn gemeyn und die ein Christen mensch gegen seynem eygen leybe üben soll. Nu wollen wir von mehr wercken sagen/ die er gegen andere menschen thut. Denn der mensch lebt nit allein/ ynn seynem leybe/ sondern auch unter andernn menschen auff erdenn. Darumb kan er nit on werck sein gegen die selbenn/ er muss yhe mit yhn zu reden und zu schaffen habenn/ wie wol yhm der selben werck keyns nodt ist zur frumkeit und seligkeyt. Drumb soll seyne meynung ynn allen werckenn frey und nur dahynn gericht seyn/ das er andern leutten damit diene und nütz sey: Nichts anders yhm furbilde/ denn was den andern nott ist/ das heyssit denn ein warhafftig Christen leben/ und da geht der glaub mit lust und lieb ynss werck/ als S. Paulus leret die Galatas. (Gal 5,6)	For det seks og tyvende. Lad det være nok om gerningerne i almindelighed og om de gerninger, som et kristenmenneske skal gøre mod sin egen krop. Vi skal nu tale om andre gerninger, dem, han skal gøre mod andre mennesker. For mennesket lever ikke blot i sin krop, men også mellem andre mennesker på jorden. Derfor kan han ikke være uden gerninger imod disse mennesker, han må jo tale med dem og have med dem at gøre, selv om disse gerninger ikke er nødvendige for ham til fromhed og salighed. Derfor skal hans mening i alle gerninger være fri og kun rettet mod det, at han kan tjene andre folk og være dem til nytte. Ikke at have andet for øje end hvad de andre har brug for, det kaldes da et sandt kristenliv, og det går troen i gang med med lyst og liv, som Paulus lærer galaterne.
139 Denn zu den (W35) Philippen/ do er sie geleret hatte/ wie sie alle gnad und gnugde hettenn durch yhren glauben yn Christo/ leret er sie weytter und sagt. Ich vorman euch allis trosts/ den yhr ynn Christo habt/ und allis trosts/ den yhr habt von unser liebe zu euch/ un aller gemeinschafft/ die yhr habt mit allen geystlichen frumen Christen/ yhr wolt meyn hertz erfrewen volkömlich/ un das damit/ das yhr hynfurt/ wollet eyniss synnes seyn/ eyner gegen dem andernn lieb erzeygen/ eyner dem andernn dienen/ und ein yglicher acht haben/ nit auff sich noch auff das seyne/ sondernn auff den andernn/ und was dem selben nott sey. (Fil 2,1ff)	For i filipperbrevet, da han havde lært dem, hvordan de alle havde nåde og fyldestgørelse gennem deres tro på Kristus, lærer han dem videre og siger: 'Jeg formaner jer ved al den trøst, I har i Kristus og ved al den trøst, I har ved vores kærlighed til jer, og ved alt fællesskab, som I har med alle åndelige fromme kristne, at I vil glæde mit hjerte fuldkomment, og det derved, at I vil være ét sind, at den ene vil vise kærlighed mod den anden, at den ene vil tjene den anden, og enhver være opmærksom, ikke på sig selv eller på sit eget, men på den anden og hvad han har behov'.
140 이미지 보라, 바울의 성직자/ 그리스도인 그곳에서의 삶은 심판을 받을 것이다/ 모든 행위가 심판이 될 것이다/ 가장 가까운 곳까지 zu gutt/ Die weyl ein yglicher für sich selb gnug hatt in seinen glauben/ 그리고 다른 모든 것들은 un life yhm left/ be nehstê 그래서 섬기는 자유의 사랑에서/ Dartzu he furet a/ Christû to eynem 예와 말한다. 그러므로 synnet/ yrs belook yn Christo. 윌처 만일 그가 신성한 형상으로 충만하고 그 자신에 대한 만족을 가진다면/ 그리고 YHM 그의 삶/ Wircken und Leydenn Nicht Nott Wär/ 그는 Frum Odder와 함께 그곳에 있습니다 축복. 그럼에도 불구하고 그는 이 모든 것을 혼잣말로 표현했다. 하인 / 온갖 짓을 하고 거짓말을 했다 / 아무것도 못했다/ 우리를 위해 (E196) bestis/ un alszo ob er wol frey wär/ doch umbs unser willenn ein 하인. (빌 2:5 이하).	Se, der har Paulus klart fremstillet et kristeligt liv, hvor hen imod Alle gerninger skal være rettet, til gode for næsten, eftersom Enhver har nok i sin tro for sit vedkommende og al andet gerning og liv Er ham tilovers, til at tjene sin næste dermed ud af fri kærlighed. Derefter indfører han Kristus som et forbillede og siger: 'Hav det samme sindelag, som I ser i Kristus, han, som selv om han var fuld af guddommelig Form og havde nok for sig selv og ikke havde behov for at leve, virke og Lide, så han derigennem kunne blive from og salig, alligevel tømte Sig for alt dette og gebærdede sig som en slags, gjorde og led alt, Uden at se på andet end vort bedste, og således, selv om han var fri, alligevel for vores skyld blev slave.
141 이미지 xxvii. 알초, 기독교인 사람은/ 그리스도를 닮아서/ 오늘은/ 충만하고 만족스러워서/ yhm 또한 만족해야 한다 그의 믿음 안에서/ 같은 ymer mehrenn/ wilcher 생명/ 자유가 있도다 찬송하리로다/ yhm은 그리스도와 하나님이 가지신 것을 위와 같이 모든 것을 준다 고 합니다. 그리고 S. Paul Gal. 1. 말하노기/ 내가 아직도 그 시체에 살고 있는 것/ 이것이 바로 내가 하나님의 아들 그리스도를 믿는 믿음 안에서 사는 것입니다. (갈 2:20).	For det syv og tyvende. Derfor skal et kristenmenneske, ligesom Kristus, Hans hoved, helt og holdent også lade sig nøje med sin tro og stadig øge den. Den er hans liv, fromhed og salighed. 굴 주는 사람 ham alt, hvad Kristus og Gud har, som ovenfor says; og som Paulus siger til galaterne: 'Hvad jeg endnu lever i legemet, det lever jeg i troen på Kristus, Guds søn'.
142 이미지 그리고 그가 이제 꽤 자유롭다면/ widderûb 기꺼이 가장 가까운 곳에서 도움을 줄 수 있는 종을 만드시고/ YHM과 함께 그리고 행하여/ 하나님께서 그리스도를 통하여 yhm을 다루신 것처럼/ 그리고 그 모든 것은 헛되다/ 신성한 기쁨 외에는 아무것도 구하지 않는다/ 그리고 알초 생각. Wolan meyn gott hatt mir unwirdigen vordampten menschen/ 이전의 모든 서비스에서/ Pure for free and out of Eytel Mercy give/ 그리스도를 통하여/ 모든 자유와 신성함의 완전한 회복/ 나는 더 이상 아무것도 필요하지 않다 / 왜냐하면 그렇게 믿기 때문이다. 에이 소 윌 나는 그의 풍성한 상품과 함께 알초 그런 아버지 Ubirsüttett hatt/ wieder umumb/ frey/ frölich und umbsonst thun was yhm 그리고 meynem nehsten에 대항하여 또한 그리스도와 같은 그리스도인이 되십시오 그리고 더 이상 아무것도 하지 않는다 (W36) 내가 보기만 하는 것/ yhm Nott/ 유용하고 축복받은 Be/ Die Weyl Doch/ Durch Meynenn 믿는다 / allis dings yn Christo gnug가 가지고있다.	Og selv om han nu er ganske fri, skal han omvendt villigt gøre Sig til en tjene for sin næste, for at hjælpe ham, omgås ham og have med ham at gøre, sådan som Gud har handlet med ham gennem Kristus, og det altsammen for intet, uden at søge andet Derigennem end det guddommelige velbehag, og tænke således: 'Velan, min Gud har gennem og i Kristus uden nogen fortjeneste, fuldstændig gratis og af idel barmhjertighed givet mig uværdige, fordømte Menneske, al fromheds og saligheds hele rigdom, så jeg fremover intet Mere behøver, end at tro, at det forholder sig sådan. Ej, Så vil jeg omvendt overfor en sådan fader, der sådan Har overvældet mig med sine overmåde store gaver, for intet Fri og glad gøre hvad der behager ham, og overfor min næste være en kristen, som Kristus er blevet for mig, og ikke gøre Andet, end hvad jeg ser, er ham nødvendigt, nyttigt og saligt, eftersom jeg dog i min tro har nok af alle ting i Kristus'.
143 Sih also fleusset auss dem glauben die lieb un lust zu gott/ und auss der lieb/ ein frey/ willig/ frolich leben dem nehsten zu dienê umbsonst. Denn zu gleych wie unser nehst nott leydet/ und unsers ubrigenn bedarff/ alszo haben wir fur gott nott geliden und seyner gnaden bedurfft. Darumb wie uns gott hatt durch Christum umbsonst geholffen/ alszo sollen wir/ durch den leyp/ und seyne werck/ nit anders den dem nehsten helffen. Also sehen wir wie eyn hoch edliss leben sey umb ein Christlich leben/ das leyder nu ynn aller welt/ nit allein nyderligt/ sondernn auch nit mehr bekandt ist noch gepredigt wirt.	Se, sådan flyder af troen kærligheden og lysten til Gud, og af kærligheden et frit, villigt og glad liv, som vil tjene næsten for intet. For ligesom vor næste lider nød og har brug for vores overflod, sådan har vi overfor Gud lidt nød og haft brug for hans nåde. Derfor, ligesom Gud gennem Kristus har hjulpet os for intet, sådan skal vi gennem legemet og dets gerninger ikke gøre andet end hjælpe næsten. På den måde ser vi, hvor højt og ædelt et liv et kristeligt liv er. Det er nu desværre ud over hele verden ikke blot i forfald, men man kender det ikke og prædiker det ikke.
144 Zum xxviij. Alszo lessen wir Luce. 2. (E197) Das die Junqfraw Maria zur kirchen gieng nach den sechs wochen und liess sich reynigen nach dem gesetz/ wie alle andre weyber/ szo sie doch nit gleych mit yhn unreyn war/ noch schuldig d' selben reynigung/ bedurfft yhr auch nit. Aber sie thetts aufss freyer lieb/ das sie die andere weyber nit vorachtet/ sondernn mit dem hauffen bliebe. Alszo liess S. Pauel/ S. Timotheû beschneytten/ nit das es nott were/ sondern das er den schwachglaubigen Juden nit ursach gebe/ zu bosen gedancken/ der doch widderumb Titû nit wollt lassen beschneyttê/ da mâ drauff dringen wolt/ er must beschnit seyn/ und were nott zur seligkeit.	For det otte og tyvende. Således læser vi i Luk 2,22ff, at jomfru Maria gik i kirke efter de seks uger og lod sig rense efter loven som alle andre kvinder, selv om hun dog ikke ligesom de var uren og ikke havde pligt til at lade sig rense eller havde nogen renselse behov. Men hun gjorde det af fri kærlighed, for ikke at foragte de andre kvinde og skille sig ud fra mængden. Derfor lod Paulus Timotheus omskære, ikke fordi det var nødvendigt, men for at han ikke skulle give de lidettroende jøder anledning til onde tanker, men ville dog omvendt ikke lade Titus omskære, da man ville gennemtvinge, at han skulle omskæres, og at det var nødvendigt til salighed.
145 Und Christus Matt. 17. Da vô seynen Jüngern ward die zinz pfennig gefoddert/ disputiert er mit S. Peter/ ob nit künigs kynder frey weren zynz zu geben. Und sanct Peter/ ia sagt. Hiess er yhn doch hynn gehen an dz mehr und sprach/ Auff das wir sie nit ergernn/ szo gang hyn/ den ersten fisch du sehist/ den nym und yn seynem maull wirstu finden eynen pfennig/ den gib fur mich und dich. Das ist ein feyn exempel/ zu disser lere/ da Christus/ sich und die seynen freye künigs kinder nennett/ die keynis dings bedurffen/ und doch sich unterlessit williglich/ dienet und gibt den zynz.	Og Kristus i Matt 17,24ff, da man af hans disciple forlangte skattens mønt, da diskuterede han med Peter, om ikke kongernes børn var fri for at betale skat. Og Peter sagde ja. Alligevel befalede han ham at gå hen til havet og sagde: 'For at vi ikke skal forarge, så gå hen og tag den første fisk, du ser, tag den, og i dens mund vil du finde en mønt; giv den for mig og dig'. Dette er et fint eksempel på denne lære, da Kristus kalder sig og sine disciple frie kongebørn, der intet behøver at betale og dog frivilligt underkaster sig, tjener og betaler skatten.
146 이미지 Wie vill nu das werck/ 크리스토 노트 그의 행복이나 행복을 위해/ 그래서 빌이 모두 될 수 있도록 봉사했습니다 다른 사람이 되는 것과 그리스도인이 되는 것은 구원을 위해 필요한 것이 아니라 Allis 무료 서비스 / 다른 사람들을 위해 그리고 개선을 위해. 그래서 우리도 해야 합니다 모든 사제들/수도원들과, 뻣뻣한 베르크 게타(Stifft Werck Gethâ)의/ 그 하나이다 각 seynis는 un ordens werck 홀로 darûb thet/ 다른 하나를 서른다 자신의 몸을 다스리고 다스리며, 다른 사람들에게 모범을 보이기 위해 그러니 해야 할 일은/ 당신의 레이브를 강요해야 하는 사람/ 하지만 항상 그것을 위해/ 거기에는 허풍쟁이가 되고 축복을 받는다고 해서 취해지는 것이 아닙니다. 윌치 혼자 (W37)의.	Lige så lidt som nu denne gerning var nødvendig for Kristus og har tjent ham til fromhed eller salighed, lige så lidt er alle Andre gerninger hos ham og hos hans Kristne nødvendigt til salighed For dem, men det er altsammen fri tjenester, de andre til vilje og forbedring. Sådan skulle også alle præsters, klostres og stiftelsers Gerninger gøres, at enhver gjorde sin stands og ordens gerninger Alene af den grund, at han kunne føje de andre og styre sin krop, og give de andre, der også har behov for at styre deres krop, et Eksempel til at handle ligeså. Dog skal man altid passe på, Intet foretages for derigennem at blive from og salig. Det er alene Troen, der formår det.
147 이미지 Auff die weyse gepeut auch S. Paul 유류 13. 젖꼭지 3. 그들이 현세적 폭력을 당해야 한다는 것(E198) 그들은 그것에 의해 자유로워지는 것이 아니라, 자유로워져야 한다 그들은 자유로/ 그리고 그들의 뜻으로 다른 사람들과 그곳의 의를 섬겼다 Thetten auss lieb un Freyheit. 지금 이 이사회 / 쿤드치틀리히(kundchtlich)는 누구인가? 자신을 판단하기 위해 / ynn unzelen 냄비와 Babst의 법칙 / 주교/ 수도원들/ 뻣뻣한 자들/ 제후들과 영주들/ 위대한 고위 성직자 alszo treyben/ 마치 그들이 팔복이 아닌 것처럼/ 그리고 heyssen 그것은/ 교회들의 화분에 심어진/ 얼마나 불의한가.	På den måde befaler også Paulus i Rom 13,1ff og Titus 3,1, at de skal være den verdslige øvrighed underdanig og Lydige, ikke fordi de derigennem skal blive fromme, men fordi de dermed Frit tjener den anden og øvrigheden og handler dem til vilje af Kærlighed og i frihed. Den, der nu havde denne forståelse, Han kunne med lethed rette sig ind efter de utallige bud og love fra paven, Biskopperne, klostrene og stiftelserne, fyrsterne og herrerne, som nogle Tåbelige prælater driver på en måde, som var de Nødvendige til salighed, og kalder det: kirkens bud, omend med urette.
148 이미지 자유 기독교인은 알초를 말합니다. 나는 금식하고/ 침대에 누우고/ 그렇게하고 싶다 / 화분에 심은 것은 / nit dz ichs 행복하거나 행복하기를 원하거나 행복하고 싶지만 행복하고 싶습니다. Babst/ Bischoff/ der gemeyn/ od' meynem mit bruder/ herr zu willen/ exempel 그리스도께서 내게 행하신 것처럼 더 큰 일을 섬기라 thâ와 geliden hatt/ des yhm vill less needt ware를 위해 그리고 폭군이 그러한 해악을 조장하는 잘못을 저질렀다 하더라도 나에게는 nit/ weyl it nit ram god입니다.	For en fri kristen siger som så: Jeg vil faste, bede, gør Dit og dat af, hvad der er påbudt, ikke fordi jeg behøver Det eller vil blive from eller salig derigennem, men jeg vil gøre Det og finde mig i det, paven, biskoppen, menigheden eller min medbroder eller min herre til vilje, eksempel og tjeneste, ligesom Kristus mig til Vilje har gjort og fundet sig i meget større ting, som for ham var Endnu mindre nødvendige. Og selv om tyrannerne gør uret ved at fordre noget sådant, så skader det mig dog ikke, eftersom det ikke er imod Gud.
149 이미지 xxix의 경우. 이로부터 공통 모든 백성과 화분에 심어진 백성 가운데서/ 취해야 할 어떤 판단과 구별 또한 wilchs blind tolle od' recht synnige prelaten sein. Den wilchs werck 그의 뜻을 섬기거나 섬기는 것은 상대방의 판단이 아니다. Leydenn/ szo fern er nit zforce/ gegen Gott zu tatun/ szo ist nit ein gut 크리스티안 베르크. 그러므로 내가 신경 쓰는 것/ 작은 뻣뻣한 교회들/ 수도원들/ 제단/ 엉망진창/ 유언/ 기독교인이 됨/ 다추 또한 / 금식하고 Gepett etlichen heyligen/ sonder gethan.	For det ni og tyvende. Heraf kan enhver fælde en sikker dom og Skelne mellem alle gerninger og bud, og også skønne, hvem Der er blinde og tåbelige og hvem der er retsindige prælater. For den gerning, der ikke er rettet imod at tjene den anden eller finde Sig i hans vilje, for så vidt han ikke tvinger til at handle imod Gud, er ikke en god kristelig gerning. Deraf kommer det, at jeg er bekymret Over, hvor få stiftelser, kirker, klostre, altre, messer, testamenter 그는 크랭클을 씁니다. Dette gælder også de faster og bønner, Som særligt afholdes for visse helgener.
150 이미지 왜냐면 난 그들 모두가 두렵기 때문이야 Sampt ein yglicher nur das seyne seeks/ vormeynend mit mit zu zu Sin zu zu Sin 축복을 받게 됩니다. Wilchs allis kûpt out of ignorance of faith (믿음의 무지에서 비롯된 Wilchs allis kûpt) un Christian freedom/ And some blind prælaten/ die leuth da Hynn treyben과 그런 존재들은 ablas 장식과 믿음을 먹잇감으로 삼는다 Nymer 자세히 보기. 하지만 조금 뻣뻣해지고/ 침대/ 빠르게/ So thu es nit er meynûg/ dz thou wollist dir etwas guts tû/ 그러나 gibs there frey/ dz and'e (E199) leuth des gleichen genissen mugen un thu es yhn too good/ so bistu a true Christê/ wz sollê 그대에게 맡겨진 그대의 선하심과 그대에게 맡겨진 선한 일을/ 그대에게 맡기소서 다스리고 공급하시며/ 그대가 믿음에 만족한다면/ 하나님 모든 것을 그대에게 바치소서 것.	For jeg frygter, at i alt det søger enhver kun sit eget, i den formening, at han dermed bøder for sin synd og bliver salig. 흐빌켓 Altsammen kommer af uvidenhed om troen og om den kristne frihed. Og der Er nogle blinde prælater, der driver folk derhen imod og priser et Sådant væsen, smykker det med aflad og intet som helst lærer 옴 트로엔. Men jeg råder dig til, at hvis du vil indstifte et eller Andet, hvis du vil bede eller faste, så gør det ikke i den Mening, at du vil gøre dig selv noget godt, men giv det frit ud, Så at andre mennesker kan nyde godt af det og gør det til Gode for dem, så er du en ret kristen. Hvad skal du med dine goder og gode gerninger, som du har i overskud, til at styre og sørge For din krop, eftersom du har nok i troen, hvori gud har givet dig alle 팅.
151 이미지 그래서 신의 시궁창은 흘러야 한다 Auss eynê/ yn den andern un gemeyn werdê. dz a yylicher sich seynis nehstê 또한 받아 들인다 / 마치 그 자신이 Chrô에서 흘러 나오는 것처럼 그들은 우리를/ 그의 삶 속에서 살 수 있었을 것이다. 그는 DZ/ DZ WIR SEINN이었을까요? 우리에게서 흘러나오리라/ 그래서 yr 필요. 그렇다 하더라도 gar/ dz 나는 또한 meynenn과 justickeyt를 믿어야한다 / 하나님을/ 그분의 죄를/ 덮으시고/ 나를 짊어지기 위한 나의 다음 세트를 위해 (W38) 그렇지 않으면 하지 말라/ 왜냐하면 그들은 마치 그리스도와 같은 사람인 것처럼/ 그러하기 때문이다. 우리 모두에게. 그게 사랑의 본질이야/ 네가 있던 곳 그러나 그것은 거기 있다/ 그러나 그것은 warhafftig이다/ 믿음이 warhafftig인 곳이다. 그래서 있습니다 자기를 사랑하는 거룩한 사도 고린도전서 13장 그가 구하지 아니하는 자 yhre/ 하지만/ 다음은 무엇입니까?	Se, sådan må Guds goder flyde fra den ene til den anden og blive almen eje, så at enhver kan tages sig sådan af sin Næste, som var det ham selv. Fra Kristus flyder de ind i os; 한 Har antaget sig os i hans liv, som om han var, hvad vi er. Fra os skal De flyde ind i dem, der behøver dem. Og det i så høj Grad, at jeg endog må sætte min tro og retfærdighed ind for min næste overfor Gud, for at dække over hans synd, tage Den på mig og ikke gøre andet, end som var de mine egne, ligesom Kristus har gjort overfor os alle. Se, det er kærlighedens natur, Hvor den er sand. Men dèr er den sand, hvor troen er sand. 데르포 tillægger den hellige apostle kærligheden, (고전 13:5) at Den ikke søger sit eget, men hvad næstens er.
152 이미지 이 모든 것의 xxx번째에는 그리스도인은 자기 자신의 권리로 살지 않고 그리스도 안에서 산다고 선포한다 un seinnem nehstenn/ ynn Christo by faith/ ym nehsten/ by the 사랑/ 믿음으로 말미암아 그는 하나님 안에서 자기를 다스리고/ 하나님으로부터 그는 사랑한다 사랑으로 자기들끼리/ 그러나 ymmer yn god un divine 그리스도처럼 사랑하라고, 요한은 말한다. 1. 당신은 여전히 하이멜을 볼 수 있습니다 그리고 천사들은 사람의 태양에서 오르락내리락한다. 보라, 이것은/ 옳은 것/ 간헐천/ 기독교 프레이헤이트/ 마음이다 모든 죄와 율법으로부터/ 자유의 힘을/ 그리고 다른 모든 것을 화분에 심은/ 시들게 하소서 Freyheyt ubirtreffen/ Wie der Hymell die Erdedenn. Wilch는 우리에게 신을 바로 주소서. 서서 지킬 수 있습니다.아멘.	For det tredivte. Af alt dette følger den konklusion, at et kristenmenneske ikke lever i sig selv, men i Kristus og i sin næste, i Kristus gennem troen, i næsten gennem kærlighed. Gennem troen føres han op over sig selv til Gud, fra Gud føres han igen ned under sig selv gennem kærligheden og bliver dog stadig i Gud i guddommelig kærlighed, som Kristus siger Joh 1,51: 'I skal se himlen Åben og englene stige op og stige ned over menneskesønnen'. Se, det er den rette, åndelige, kristelige frihed, som gør Hjertet fri for alle synder, love og bud, som overgår al anden frihed, Som himlen overgår jorden. Gud give os ret at forstå og beholde 그만큼.아멘.

Om fremkomsten af skriftet

Brevet til paven er dateret den 6. 1520년 9월. Dette er dog formentlig en tilbagedatering. Det skulle se ud, som om Luther havde skrevet brevet, før pavens trusselsbulle blev offentliggjort i Tyskland, hvilket 1520년 9월 Skete i den sidste trediedel af. Men afhandlingen og brevet Til paven er blevet til i forlængelse af en slags "sammensværgelse" mellem Luther, Melanchthon og kardinal Karl von Miltitz. Sidstnævnte havde tidligere fået Luther til at skrive sin lære i kort form, nemlig i form af "Unterricht" fra 1519. Meningen var den gang, at begge Parter skulle afholde sig fra debat. Men ifølge Luthers brev blev denne aftale brudt af Eck, som her gøres til skurken, vist efter tilskyndelse fra Miltitz. Det samme var hensigten i 1520. 타이 ihjel. Hvad den naturligvis ikke blev og ikke kunne blive.
 

참고:
 

Note 1: Dette forord til paven er afskrevet fra Erlangerudgavens tyske Del, 바인딩 53, 측면 41-52. Den øvrige del fra Clemens udgaven med Dens gammeltyske bogstavering.
 

2학년